Havisen svinder
Temperaturen er steget globalt over de sidste mange år. Stigningen i temperaturen har blandt andet medført at udbredelsen af den arktiske havis gradvist bliver mindre, og der er udsigt til, at der indenfor ikke ret mange år, vil være isfrit i Arktis om sommeren.
Der er dog alligevel variationer i udbredelsen af havisen fra år til år, og det skyldes at vejret har stor betydning for den enkelte sæson. Det skal vist uddybes lidt.
På grund af store temperaturforskelle fra vinter til sommer, ændres udbredelsen af havis i Arktis meget henover et år. I den mørke og kolde arktiske vinter vokser havisen hvert år (både i udbredelse og tykkelse) indtil solen vender tilbage i foråret.
Med solens tilbagevenden stiger temperaturen, og havisen begynder gradvist at smelte over sommeren. Afsmeltningen varer ved indtil solen igen mister sin kraft i efteråret.
Afsmeltningen om sommeren vil til gengæld være beskeden, hvis vi har en sommer med køligt vejr på den nordlige halvkugle. Og følger en kold vinter efter en kold sommer vil havisen være mere udbredt i slutningen af vintersæsonen end gennemsnittet.
Omvendt kan en varm sommer efterfulgt af en mild vinter i Arktis medføre, at havisen ikke bliver bygget op henover vinteren som normalt, og derved er udgangspunktet før sommeren træder ind, en lav udbredelse.
Det er altså en proces som går frem og tilbage med større variationer fra sæson til sæson
Læs mere om rekord lav udbredelse af havis her: https://www.dmi.dk/?id=1035
Trods årlige variationer i udbredelse af havis i Arktis, er der alligevel en tendens til at havisen gradvist svinder, og i den sammenhæng er der faktisk tale om, at vi kan nå et såkaldt ”Tipping Point”, hvor havisen har svært ved at komme igen.
Det kan for eksempel være, hvis havisen smelter helt hver sommer. Sommerhavisen er den havis, som er meget robust og ligger på havet både sommer og vinter. Forsvinder den, får vinterisen et meget ringe udgangspunkt, og klimaet i Arktis forventes generelt at blive varmere.
Der er altså sat gang i en selvforstærkende proces.
Mindre havis betyder større områder som varmes op
Én af grundene til, at mindre havis bliver starten på en selvforstærkende proces, er havets og isens forskellige farve.
Havvand er mørkt, og is er lyst. Mørke farver er bedre til at optage solens varme, mens den lyse farve er god til at reflektere lyset.
Så hvis havisen smelter, bliver der mere åbent havvand og et større område af Arktis bliver mørkt.
Derved er der mere overflade som kan tage imod opvarmningen fra solens stråler, og det resulterer i varmere vand og omgivelser – og smeltning af mere sne og is.
Altså en selvforstærkende proces.
Hvis opvarmningen af det arktiske havvand får havisen til at smelte helt om sommeren, vil udviklingen for alvor tage fart. Vinterisen skal starte fra nul hvert efterår og bygges kun op til at være en skrøbelig tynd vinteris.