Forstå fænomenet: 20-års hændelse

Danske kyster oversvømmes fra tid til anden, og i den forbindelse tales der ofte om 20-årshændelser, 50-årshændelser eller 100-årshændelser. Her kan du blive klogere på, hvad en 20-års hændelse dækker over. 

Vi er kommet fodvådt fra start i det nye år, og hele tre gange har DMI varslet om forhøjet vandstand langs dele af de danske kyster. I den forbindelse bliver der i flæng talt om 20-års hændelser, 50-års hændelser eller sågar 100-års hændelser. Men hvad menes der egentlig med det?

Fortiden er nøglen til fremtiden

En 20-års hændelse betyder, at man har en vandstand, der er så sjældent høj, at den statistisk kun kan forventes at ske hvert 20. år.

Når vi skal afgøre, om en vandstandsstigning er fx en 20-års hændelse, skal vi inddrage vores erfaring - vi skal med andre ord bruge fortidens målinger, for at kunne udtale os om fremtiden.

For at beregne 20-års niveauet, skal vi derfor først kigge på alle de vandstandsmålinger, vi har foretaget gennem tiden i det område, som vi er interesseret i.

Når vi ved, hvor tit der tidligere er forekommet oversvømmelse på det pågældende sted, og hvor højt vandet har stået ved de lejligheder, har vi et bud på, hvor tit et givet niveau for vandstand vil nås i fremtiden. Dette er under forudsætning af, at alle andre forhold er uændrede.

"Alle andre forhold" kan være klima, landhævning og andre fysiske forhold på og omkring stedet.

Metoden til at beregne disse niveauer kaldes ekstremværdianalyse. En sådan analyse er i dag udført for ca. 70 danske havne. Dette arbejde varetages af Kystdirektoratet (www.kyst.dk). De gentager analysen for alle havne hvert 5. år. Den nyeste rapport er "Højvandsstatistikker 2017", og niveauerne heri gælder for de næste 5 år. Den næste rapport udkommer i 2022.

Stormen "Bodil", som ramte Danmark i december 2013, rykkede niveauet for en 20-årshændelse markant. (Foto: Martin Stendel).

Målinger gennem lang tid giver en mere sikker analyse

I nogle havne har DMI målt vandstand siden ca. 1890. Vi har med andre ord godt 100 års data, hvilket giver en ret solid analyse, der ikke vil rykke sig meget i den kommende tid.

I andre havne har man mindre erfaring med vandstandens variation, og nogle steder er der fx kun data for de sidste 15 til 20 år. Derfor bliver analysen mere usikker.

”Bodil” rykkede 20-års niveauet næsten 20 cm

Et af de steder, hvor dataserien er relativt kort, er i Roskilde. Her er vandstanden kun målt systematisk i de sidste 22 år. I 2012 lå 20-års hændelsesniveauet på 137 cm, mens niveauet i den næste rapport fra 2017 pludselig lå på 156 cm. På kun 5 år skulle der nu hele 19 cm højere vandstandsstigning til for at kalde det en 20-års hændelse.

Forklaringen ligger i stormen ”Bodil”, som ramte Danmark i december 2013. Her toppede vandstanden på ekstreme 2 meter over det normale niveau i Roskilde. Den ekstreme vandstandsstigning rykkede altså niveauet for en 20-års hændelse markant.

Den simple tabelmetode

Vandstandshøjden for 20-års hændelser kan beregnes ud fra en simpel grundidé, men i praksis er Kystdirektoratets analyse dog noget mere indviklet. 

I grove træk laves en tabel over de højeste vandstande gennem hele den periode, som vi har målinger fra.

Tabellen sorteres efter vandstandens højde, så den højeste står øverst og den laveste nederst.

Har vi vandstandsmålinger fra de sidste 100 år, vil den højeste måling være et bud på en 100-års hændelse. Den 2. højeste vandstand svarer til en 50-års hændelse. Den 3. højeste til en 33-års hændelse, den 4. højeste til en 25-års hændelse, den 5. højeste til en 20 års hændelse etc.

For eksempel er de højeste vandstande målt i Esbjerg (Kilde: Kystdirektoratet):

1 1981 423 cm

2 1990 402 cm

3 1928 396 cm

4 1909 389 cm

5 1999 378 cm

… … …

I Esbjerg er vandstanden målt i mere end 100 år. Derfor ligger 100-års hændelsen mellem de to øverste værdier – og 20-års hændelsen rangerer nede omkring en 7. plads.

På denne måde får vi et bud på, hvor hyppigt en given vandstand forekommer, målt i år. Dette kaldes også en returperiode.

Rent matematisk er der ikke nogen grænse for, hvor høj en vandstand eller hvor lang en periode man på denne måde kan vurdere. I den virkelige verden er der naturligvis grænser. Man kan godt beregne niveauet for en million-års hændelse - men det giver ikke rigtigt mening ude i den fysiske virkelighed.

Kystdirektoratet beregner niveauer for 20, 50, og 100-årshændelsen.

10.000-års hændelser - når det virkeligt skal være sikkert

100-års hændelsen anvendes sommetider, når der skal bygges diger for at beskytte kysterne. Hvor sjælden en hændelse, man vil gardere sig imod, afhænger overordnet af tre ting:

1. Værdien af det man vil beskytte

2. Hvad koster det at bygge diget hvor højt

3. Risikoen for oversvømmelse.

I dele af Vadehavet er digerne dimensioneret efter en 200-års hændelse. Det vil sige, at man accepterer, at dele af marsken oversvømmes en gang hvert 200. år. Oftere end det vil vi ikke risikere at skulle evakuere, som det skete i Tøndermarsken i 1976.

Andre steder i verden benytter man endnu højere niveauer. I Rotterdam i Holland er sikringen dimensioneret efter en 10.000 års hændelse. Det betyder i praksis, at man under ingen omstændigheder vil tillade oversvømmelse af havnen og byen. Nu ligger store dele af Holland også under havniveau, og derfor er overskyl af kystsikringen særligt katastrofal i dette land.

I fremtiden bliver 200-års diger til 100-, 50-, eller 20-års diger

Under et stadigt varmere klima vil middelvandstand også stige, og det sætter krav til, hvor godt vi skal sikre os. Et dige, som fx er dimensioneret til en 200-års hændelse, kan med tiden blive til et 100- , 50-, eller 20-års dige. Det kan være en af årsagerne til at vælge sikring mod perioder, der kan virke ekstremt lange. En eventuel kommende sikring af København vil blive dimensioneret efter samme princip. Man lægger sig fast på et sikringsniveau, målt i år, og må så finde en metode, der kan klare det. 

Af Jacob Woge Nielsen
Redigeret af Anja Fonseca
17. januar 2019

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv