Danskernes snemålinger er vigtige for DMI´s vejrudsigter

DMI har fra perioden 1. oktober til 30. april ca. 80 daglige snemålinger til rådighed. Målingerne foretages manuelt hver morgen af folk rundt om i landet og indtelefoneres herefter til DMI. Snemålingerne har betydning for kvaliteten af vejrudsigten og er derfor vigtige både i meteorologisk og klimatologisk sammenhæng.

Forskel på den første sne og det første snedække

DMI får som sagt opdateret de manuelle snemålinger hver morgen, men det kan jo sagtens sne uden, at sneen får lov at lægge sig. Ligeledes kan der komme et marginalt snedække ud på formiddagen, der så smelter om eftermiddagen, og derfor ikke kommer til at optræde i statistikken for snedække. Derfor kan man f.eks. ikke alene ud fra de manuelle snemålinger med sikkerhed sige, hvornår der første gang var sne i luften i et vinterhalvår. Derimod kan man lave statistik på, hvornår der første gang var en officiel manuel måling af sne på jorden.

Sidste år kom vinterhalvårets første værdi på DMI´s manuelle snekort d. 28. oktober. Kigger vi tilbage på de sidste 10 år, har der været 3 år, hvor vi har haft snedække i oktober - i 2010, 2012 og 2018, alle gangene dog først i den sidste tredjedel af måneden. Så selvom man normalt ikke skal sætte næsen op efter sne i oktober, sker det ind i mellem.

 

Diagram over den højest målte snedybde i oktober 2018

Diagrammet viser den højeste manuelt målte snedybde i Danmark de forskellige dage i oktober 2018. Det fremgår, at der var en målinger af et snedække et par dage sidst i måneden.

Diagrammet viser den højeste manuelt målte snedybde i Danmark de forskellige dage i oktober 2012. Det fremgår, at der var en måling på 0,5 cm 2/3 henne i måneden.

Gammel sne kan påvirke vejrudsigten

Meteorologernes primære opgave er selvfølgelig at forudsige sneen førend den kommer. Men faktisk kan ”gammel” sne også være yderst relevant for vejrudsigten, da den sagtens kan fyge og skabe snedriver flere dage efter den er faldet. Vurderer en meteorolog, at det kommende vejr byder på frost og blæst, men uden nedbør, er der behov for at have et kendskab til, hvor den gamle sne ligger, og i hvor mange cm, når risikoen for snefygning skal vurderes.

Et snedække har derudover også stor betydning for luftens temperatur i 2 meters højde, som er den højde meteorologer forudsiger temperaturen i. Det er fordi overfladen nede ved jorden fungerer som en slags kogeplade, der opvarmer luften lige over sig.

I dagtimerne reflekterer sneen det meste af det indkomne sollys, og en sneoverflade opvarmes hermed langt mindre end en jordoverflade uden sne.  I dagtimerne resulterer et snedække altså i en lavere temperatur, end der ville forekomme uden sne. Omvendt giver et snedække om natten faktisk koldere temperaturer, fordi sneen virker som en barrierer mod den varme, der er opmagasineret fra sommeren under jordoverfladen.  Derfor er det vigtigt for meteorlogerne at have kendskab til snedækket, når den forventede temperatur skal vurderes i vejrudsigten.

Hold øje med potentialet for den første sne i DMI´s månedsprognose

I DMI´s nuværende månedsprognose beskrives den forventelige generelle vejrtype på ugebasis. Selvom månedsprognosen åbner muligheden for nattefrost, har den ikke et kuldefrembrud, der kan give vinterhalvårets første sne i kikkerten. Men man skal huske, at vejrudvikling bliver mere usikker jo længere frem i tiden, man går. Derfor er det vigtigt at holde øje med de opdaterede månedsprognoser, som opdateres hver tirsdag.

Står månedsprognosen fra d. 1. oktober til troende, kommer denne oktober antageligt ikke til at sætte DMI´s manuelle snemålere rundt om i landet på vinterhalvårets første måleopgave. 

Af Jesper Eriksen
4. oktober 2019

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv