Stor forskel på 1,5 og 2: FN's klimapanel udgiver særrapport om 1,5 °C global opvarmning

Rapporten slår fast, at det har stor betydning for omfanget af klimaforandringerne, om temperaturstigningen bliver på 1,5 °C eller 2 °C. For eksempel er stigningen i havniveau 10 cm mindre ved 1,5 °C i forhold til 2 °C global opvarmning, ligesom et isfrit hav i Arktis om sommeren forventes 1 gang pr. århundrede ved 1,5 °C og mindst 1 gang pr. årti ved 2 °C.

Ustabiliteter i Antarktis og afsmeltning af Grønlands indlandsis kan over flere hundrede år føre til adskillige meters havniveaustigning. Hastigheden og størrelsen af stigningen afhænger af de fremtidige udledninger. Tærsklen for at udløse disse ’tipping points’ kan ligge omkring 1,5 °C – 2 °C.

Ved en stigning på 1,5 °C kan vi forvente, at verdens koralrev indskrænkes med 70-90 %, mens tallet er helt oppe på over 99 %, hvis temperaturen øges med 2 °C.

1,5 °C kræver øget indsats

Rapporten fastslår, at den globale temperatur er steget 1 ^°C siden slutningen af forrige århundrede, og stiger i øjeblikket med ca. 0,2 ^°C pr. årti.  Hvis temperaturen fortsætter med at stige i samme takt, som den gør nu, når vi derfor 1,5 ^°C om 12-34 år. Opvarmningen er to til tre gange højere i Arktis end det globale gennemsnit.

For at begrænse opvarmningen til 1,5 ^°C i slutningen af århundredet er det nødvendigt med globale CO₂-reduktioner på 45 % i 2030 i forhold til 2010, og udledningerne skal nå nul omkring 2050.

Alle udledningsscenarier, der leder til 1,5 ^°C, involverer såkaldte negative udledninger, hvor CO₂ skal fjernes fra atmosfæren. Det kan gøres i form af f.eks. skovrejsning eller bioenergi med kulstofopsamling og lagring, CO₂-optag i jorden, geologiske processer og CO₂-optag i havet. Muligheden for at fjerne CO₂ fra atmosfæren i stor skala er begrænset og forbundet med risici bl.a. hvad angår metodernes bæredygtighed.

Hvis den globale opvarmning skal holdes nede på 1,5 ^°C, er det nødvendigt med hurtige og omfattende omstillinger på mange områder. Det indbefatter energiproduktion, land og skovbrug, industri, byer, infrastrukturer og transport.

Ændringerne skal være større og mere omfattende end nogensinde før og reducere udslip af CO₂ markant. F.eks. er alle de scenarier, der holder temperaturstigningen nede på 1,5 ^°C, afhængige af, at andelen af vedvarende energi udgør 70-85 % af elektricitetsforsyningen i 2050.

For en begrænsning i temperaturstigningen til 2 ^°C gælder det, at CO₂ reduceres med 20 % i 2030, og at udledningerne skal nå nul omkring 2070.

Både hvis vi skal holde os på 1,5 ^°C og 2 ^°C gælder det, at der samtidig må reduceres kraftigt i øvrige typer drivhusgasser udover CO₂.

Med de ambitioner, der er meldt ind i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger, vil vi ikke kunne holde stigningen på 1,5 ^°C, men rammer sandsynligvis en global opvarmning på 3 ^°C i år 2100.