Direktørerne fra de nordiske og baltiske meteorologiske institutter gør sommerregnskabet op. Sommeren 2018 var usædvanlig, og klimaændringer kan have bidraget til de rekordhøje temperaturer. Samarbejde på tværs af landegrænser er nødvendigt for at afværge klimaændringerne og tilpasse vores hverdag fremtidens klima.
Denne sommers varme vejr har haft store konsekvenser. Tørke, hedebølger og naturbrande har strukket samfundets resurser til det yderste. Det var imidlertid ikke kun Danmark, der oplevede det ekstreme vejr.
Det meste af Norden og de baltiske lande oplevede den varmeste sommer nogensinde målt, mens Island oplevede exceptionelt mange regnvejrsdage. Men var denne sommer blot en tilfældighed, eller spiller klimaændringerne ind? Hvis dette skyldes klimaændringer, hvad kan vi så gøre ved det?
De nordiske og baltiske meteorologiske institutter har en helt unik og lang tradition for samarbejde omkring vejrprognoser og klimaservices. I August 2018 blev det besluttet at arbejde endnu tættere sammen i fremtiden, for at kunne assistere de nordiske samfund bedst og mest effektivt.
Som følge af den usædvanlige sommer har vi besluttet os for at præsentere en samlet vurdering af kommende klimaforandringer.
Sådan endte sommeren 2018
I Danmark var forsommeren i maj måned rekord varm (målt siden temperaturmålingerne begyndte i 1874), og sommeren (juni, juli og august) endte på en delt førsteplads med den eksisterende rekord fra 1997 med et gennemsnit på 17,7 °C. Både maj, juli, og sommeren samlet set havde et rekord højt antal soltimer (målt siden soltimemålingerne startede i 1920). Juni og juli måned var de fjerde varmeste observeret, og sommeren var exceptionelt tør med mindre end en sjettedel af den normale nedbør.
De meteorologiske institutter har samlet information om sommerens vejr i de forskellige lande. Her er en række udvalgte højdepunkter:
- Danmark: Maj, juli og sommeren som helhed (juni, juli og august) havde alle rekord-mange solskinstimer. Maj var rekord-varm, og sommeren endte på en delt førsteplads med den hidtidige rekord. Maj, juni og juli var meget tørrere end normalt.
- Estland: Maj og juli var særligt varme. Juli var en af de tørreste måneder siden målinger begyndte i 1961.
- Finland: Maj og juli var rekordvarme og blandt de tørreste måneder historisk. Juni var mere normal.
- Island: Ekstremt få solskinsdage og meget regnfuldt i Syd- og Vestisland. Daglige og månedlige nedbørsrekorder flere steder.
- Letland: Maj var rekordvarm og den første maj måned nogensinde med en gennemsnitstemperatur over 15 °C. Både juni og juli var varmere end normalt, og hele sommeren var tørrere end normalt.
- Litauen: Maj og perioden fra 20. juli til 10. august var rekordvarm (siden 1961). Maj og juli var tørrere end normalt.
- Norge: Den varmeste og tørreste sommer siden målinger begyndt i 1900.
- Sverige: Temperaturen i både maj og juli var langt højere end de tidligere rekorder. Juni og august var også varmere end normalt i Sydsverige.
Samlet set en varm og tør sommer og forsommer med en lang række varmerekorder i Skandinavien, Finland og Baltikum. Dette står i skarp kontrast til vejret på Island (Reykjavik), hvor det regnede hver eneste dag i maj, og antallet af solskinsdage i juni var det laveste i 104 år.
