En måling er f.eks. 5 millimeter regn, 23 graders varme eller vindstød på 27 meter i sekundet. Disse data indsamler institutterne og deler.
Ved at spæde sammen gennem kontingentet til EUMETNET, har man derudover råd til at foretage målinger, som hvert enkelt land aldrig ville kunne købe sig til. På den måde får man også data fra områder uden for de forskellige landes arealer. F.eks. kan fragtskibe sende målinger hjem langt ude fra Atlanterhavet, hvor der ellers ikke er nogen målestationer.
Vigtigt for vejrudsigten
Vejrudsigter bliver til ved hjælp af ’vejrmodeller’. Det er kort sagt computerprogrammer, der fodres med enorme mængder vejrmålinger, som de bruger til at regne sig frem til, hvordan vejret højst sandsynligt bliver.
Når DMI’s vejrmodel gennem EUMETNET får data fra adskillige europæiske meteorologiske institutter, får vi dækket både området omkring Danmark, men også de tilstødende arealer. Det er godt, for skyer og blæst er ligeglad med landegrænser.
Forsker i udviklingen af vejrmodeller, Bjarne Amstrup, understreger: ”Uden samarbejdet i EUMETNET ville DMI ikke have adgang til målinger af f.eks. lufttryk og vandtemperatur ved havoverfladen eller målinger af temperatur, vind og luftfugtighed i atmosfæren i de store områder, som vores vejrudsigtsmodeller har brug for.”
Mange typer målinger
Her er de fire vigtigste slags målinger, som DMI har adgang til gennem EUMETNET.
- Vejrradar. Vejrradarer kan både måle intensiteten af nedbør og vind. Når det elektromagnetiske signal fra radaren rammer en vanddråbe, reflekteres det tilbage mod radaren, og styrken fortæller, hvor kraftig nedbørsintensiteten er.
- Fly. Målinger fra fly er b.la. temperatur og vind, og de er vigtige, da vi ikke har andre måleinstrumenter i alle de områder, hvor flyene suser rundt. Omkring 1.200 fly fra europæiske flyselskaber leverer sådanne målinger til EUMETNET.
- Radiosonder. Sonden monteres under en stor ballon, som løfter den op i atmosfæren. På vejen op registrerer den tryk, vind, temperatur og luftfugtighed. Radiosonder er dyre at sende op, fordi man ikke får dem igen. EUMETNET’s vejrballoner sendes op fra skibe i Nordatlanten, bl.a. nogle af dem, som sejler mellem Danmark og Grønland.
- Bøjer. Bøjer er smarte, da de kan placeres på havet og havisen i Arktis de mest nødvendige steder. Bøjestationer registrerer f.eks. lufttryk og temperatur ved havoverfladen.