Med en lun og temmelig tør september oplevede beboerne i Tórshavn en superfin september, der var fuldt ud på højde med en sommermåned
I Tórshavn blev septembers gennemsnitstemperatur målt til 11,0 grader. Det er 1,4 grader over normalen. Det viser data, der er kvalitetssikret og behandlet af seniorklimatolog John Cappelen, DMI. Normalen er udregnet ud fra observationer i perioden mellem 1981 og 2010.
Den højeste gennemsnitstemperatur for september, DMI har registreret, er 11,5 grader. Det var i 2006.
En fjerde sommermåned
Ved at være varmere end normalt, følger september tendensen fra årets tre sommermåneder. Og sammenligner vi direkte september 2017 med juni, juli og august, kan vi se, at den i år har været fuldt ud på højde netop med sommermånederne.
September 2017 blev f.eks. ikke blot varm, men også temmelig tør. Der faldt kun 52,2 mm nedbør. Det er hele 67,3 mm under normalen for måneden, hvilket absolut ikke er den samme tendens som i sommerperioden.
