Vi tænker normalt på jævndøgn som de to tidspunkter i løbet af året, hvor dag og nat er lige lange. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, med mindre vi anlægger en strengt astronomisk synsvinkel.
Mandag skifter Solen - set fra Jorden - fra at befinde sig syd for klodens ækvatorplan til at befinde sig nord for. Det sker præcis klokken 11.29 dansk normaltid ved forårsjævndøgn.
12 timer + det løse
Kigger vi i en almanak, så er dagen dog allerede 12 timer lang i lørdag. Og kigger vi videre, ser vi, at dagen mandag er 12 timer og 12 minutter lang fra solopgang til solnedgang. De omkringliggende nætter er naturligvis tilsvarende kortere.
Jævndøgn skal altså tages med et gran salt i fortolkningen 'dag og nat er lige lange'. Vi kunne understrege det ved at kalde lørdag for 12/12-dag...
Astronomisk forsvar
Fra en strengt astronomisk synsvinkel kan 'dag og nat er lige lange' imidlertid godt forsvares. Det kræver dog, at vi betragter solopgang og solnedgang som defineret ud fra solskivens centrum, og at vi for øvrigt glemmer, at Jorden har en atmosfære.
Nu regner de fleste af os imidlertid solopgang og solnedgang fra solskivens øverste kant. Det giver nogle minutters ekstra dagslys hver dag. Bemærk dog, at ikke alle almanakker indregner denne effekt.
Hertil kommer den såkaldte horisontalrefraktion. Effekten forårsager en afbøjning af sollyset i atmosfæren på mere end en halv grad i horisonten, hvor luftlaget er tykkest set fra en betragters position.
På grund af horisontalrefraktionen ser betragteren - på vore breddegrader og omkring jævndøgn - Solen ca. fire minutter tidligere morgenen, end den rent astronomisk står op og tilsvarende fire minutter senere om aftenen, end den rent faktisk går ned. Slår du op i en almanak, er horisontalrefraktionen næsten altid indregnet i Solens op- og nedgang.
For de fleste vil det imidlertid være nok at vide, at vi mandag officielt går ind i sommerhalvåret. Og at daglængden nu vokser med 4½ minut om dagen.
Er du for øvrigt en af de mange, som i skolen lærte, at det er forårsjævndøgn den 21. marts og ikke den 20. som i år? Her kan du læse mere om, hvorfor din børnelærdom først er korrekt (igen) om 100 år.
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 17. marts 2017.
