Sæsonen for skybrud og kraftig regn, som har meldt sig over hele landet, er også sæson for akvaplaning.
Af teknik- og videnskabsskribent Tage Schmidt.
Akvaplaningens risici ligger i vandstanden, farten og dækkenes slidbaner. Jo højere vandet står, jo hurtigere der køres, og jo bredere og mere nedslidte dækkene er, desto større er risikoen for at blive udsat for akvaplaning.
Vandet på vejen
Akvaplaning kan ske på to forskellige former for vand på vejen:
- Et flere millimeter højt stående lag af vand, der ikke kan nå at løbe af vejbelægningen under skybrud og kraftig regn.
- Vand som samler sig i ujævnheder og bliver stående i nogen tid - måske længe - efter at regnen er holdt op.
Under skybrud og kraftig regn er risikoen for at møde højt stående vand over hele vejbelægningen størst på brede veje med et profil, der falder forholdsvis lidt mod siderne og giver tilsvarende langsomt afløb.
Kritisk dybe pytter med stor udstrækning i længde og/eller bredde kan forekomme i blandt andet
- slidspor i asfalten efter lastbiler, typisk i inderste kørebane
- forsænkninger i vejbanen som følge af dårligt anlægs- eller reparationsarbejde
- i bunden mellem to bakker
Desværre skal man med det efterhånden dårlige vedligehold af vejene indstille sig på altid at skulle holde godt udkig efter stående vand på den slags steder.
