Viborg og Skive fik våd start på ugen

Skyerne trak i bogstaveligste forstand sammen om Viborg og Skive under mandagens regnvejr. Over 50 millimeter regn blev det til i begge byer.

Mandag trak et større regnvejr ind over Danmark fra sydvest. Det medførte et et yderst nedbørrigt døgn i Midt- og Vestjylland, fortæller klimatolog Mikael Scharling.

Særligt vådt gik det ud over Viborg, hvor der blev målt 56,6 millimeter nedbør, og Skive, som fik næsten enslydende 56,4 millimeter.

"Regnen startede efter midnat og stilnede først af i løbet af eftermiddagen. Til trods for de store, samlede mængder, blev der på intet tidspunkt registreret skybrud", siger klimatologen.

Skybrud er, når der falder mere end 15 millimeter på under 30 minutter.

Nedbørsgrafik

Regnen faldt tungt over det midtjyske mandag den 22. juni 2015. Grafik Mikael Scharling.

23. juni 2015

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram