Vådeste maj og forår siden 1983

Der er faldet masser af nedbør den seneste måned; så meget at vi skal tilbage til 1983 for at finde både en vådere maj og et vådere forår.

Maj blev våd. 86 millimeter nedbør fik vi i gennemsnit. Det gør måneden til den næstvådeste maj (sammen med maj 1969). Senest, vi havde en vådere maj, var i 1983, hvor der i forårets sidste måned faldt utrolige 138 millimeter. DMI begyndte målingerne tilbage i 1874.

De 86 millimeter i maj var medvirkende til, at også foråret samlet set endte vådt. 179 millimeter blev det til på landsplan i marts, april og maj. Det gør foråret 2015 til det vådeste siden - igen - 1983 og det 9. vådeste, DMI har registreret.

Af Niels Hansen
1. juni 2015.

Viden om vejr og klima

Se alle