Tirsdag har årets seneste solopgang

Selv om det er en uge siden vintersolhverv, står Solen tirsdag senere op end på nogen anden dag på året.

Solopgang

Vinter-solopgang ved Køge. Foto: Kurt Larsen.

De fleste ved, at vintersolhverv falder i dagene lige før jul. Og at vintersolhverv markerer årets korteste dag. Hvad færre ved, er, at Solen først en uge efter vintersolhverv har sin seneste opgang.

Dagen med årets seneste solopgang i Danmark er i 2015 tirsdag den 29. december. Eller med andre ord: Allerede fra onsdag den 30. står Solen igen tidligere op. Det drejer sig godt nok kun om 2 sekunder i første omgang (se tabel), men det peger ikke desto mindre i den rigtige retning.

 

DatoSol opSol ned DatoSol opSol ned
13. december8:30:4215:36:43 28. december8:39:2715:42:59
14. december8:31:4415:36:39 29. december8:39:2915:43:56
15. december8:32:4315:36:39 30. december8:39:2715:44:57
16. december8:33:3715:36:43

Data for DMI på Lyngbyvej i København. En interessant effekt af ovenstående forskydning mellem tidligste solnedgang og seneste solopgang er, at væksten i daglængden frem til starten af februar primært finder sted sidst på dagen, mens den fra midten af februar til starten af maj især finder sted først på dagen.

Hvad vi hidtil ikke har vundet ved solopgang, har vi til gengæld fået ved solnedgang. Den vendte nemlig en uge før vintersolhverv. I alt har vi den seneste uge fået ca. 2½ minuts mere dagslys, og når første solopgangen også vender onsdag, begynder det at gå stærkt. Om kun lidt over tre uger - den 22. januar - er dagen således blevet en hel time længere i Danmark.

8-tallet på himlen

Tager man et billede af Solens position fra samme sted og i samme retning hver dag på selvsamme tidspunkt i et helt år (og husker at korrigere for sommertid), kommer der en ret spektakulær kurve til syne. Denne kurve går under betegnelsen analemma og afslører Solens tilsyneladende vandring som et skævt ottetal på himlen. Solen står dog stille, mens det er Jorden, som bevæger sig.

To elementer gør sig gældende, nemlig (1) Jordens akse (der hælder cirka 23,5 grader i forhold til det plan, som Jorden bevæger sig rundt), der bevirker, at hældningen mod Solen fra den position, som personen bag kameraet står på, ændrer sig i løbet af året, samt (2), at Jordens bevægelse om Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk. Jorden bevæger sig derfor ikke med en konstant vinkelhastighed på sin rejse omkring Solen. 

Af Niels Hansen og Marianne Brandt med stor hjælp fra ingeniør Flemming Jenle, tidligere DMI
28. december 2015

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram