Sommervarmt i Sydgrønland

Indbyggerne i Narsarsuaq, Grønland, solede sig mandag i kongerigets højest målte temperatur.

Termometeret nåede mandag op på 21°C med lidt over 19 timers solskin, men temperaturerne i sommermånederne i Grønland kan svinge rigtig meget. De store kontraster i temperaturerne skyldes oftest vindretningen.

Maksimumtemperaturer Sydgrønland

Maksimumtemperaturerne mandag den 22. juni det sydlige Grønland. Grafik Michael Skelbæk.

Når der er fralandsvind byder udsigten på flot solskinsvejr med pæne temperaturer, og det var netop hvad Narsarsuaq oplevede mandag.

Hvis vindretningen ændrer sig til pålandsvind, bliver temperaturerne noget mere beskedne, hvilket skyldes, at havet omkring Grønland aldrig bliver rigtigt varmt.

En anden faktor, som kan sætte et brat stop for en pæn sommerlig dag, er tåge. Når varm luft om sommeren bevæger sig op til Grønland, skal det først passere det kolde hav.  Dermed bliver der dannet havtåge, og såfremt der er pålandsvind, vil tågen rulle ind til kysten og give anledning til overskyet eller tåget vejr og ikke mindst til et markant temperaturfald.

Dette kommer ikke til at ske for Kangerlussuaq, som dels ligger langt fra kysten og dels de næste mange dage oplever fralandsvind. Det bringer temperaturen op på over 20 grader, så her kan man godt finde sommertøjet og myggesprayen frem.

23. juni 2015

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram