Så varm bliver din lørdag

Lørdag har vi udsigt til årets først dag med 20 grader. Formiddagen tegner bedst, for i løbet af eftermiddagen bevæger en koldfront sig ind over landet vestfra.

Lørdag den 11. april strømmer lun luft op over landet sydfra. Dermed er der udsigt til, at vi får årets første dag med 20 grader.

Dagen starter med solskin, der kun stedvis vil være dækket af tynde højtliggende skyer, som solen sagtens kan skinne igennem. Da vinden samtidig kun vil være svag til jævn fra en sydlig retning, vil temperaturen i det meste af landet stige til mellem 17 og 20 grader. Ved kyster med pålandsvind kan det dog knibe med at få temperaturen over 15 grader.

Her bliver det varmest               

Se hvor varmt det bliver i netop dit lokalområde på kortet nedenfor.

Påskeliljer

Dejligt lunt forårsvejr frem til på lørdag den 11. april. En koldfront står dog og tripper og vil til lørdag eftermiddag. Foto Birgit Lorenzen.

Maksimumtemperaturer grafik

På lørdag den 11. april stiger temperaturen i det meste af landet til mellem 17 og 20 grader. Grafik Thyge Rasmussen.

Koldfront lige på trapperne

Især i Jylland gælder det om at nyde det flotte forårsvejr om formiddagen, for om eftermiddagen bevæger en koldfront sig ind over landet vestfra. Den vil være ledsaget af mere skyet vejr med regnbyger, og opfriskende sydvestlig vind, hvilket får temperaturen til at falde i løbet af eftermiddagen.

I de østlige egne er man heldigere stillet, for her når vejromslaget først frem om aftenen.

Koldfronten betyder et omslag til køligere vejr, så på søndag vil temperaturen være faldet til omkring 12 grader, og der kommer byger flere steder. Næste uge starter køligt, men det bliver gradvis varmere igen.

10. april 2015 

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram