Pressekonference: 2014 var klodens varmeste år

2014 satte temperaturrekord i Danmark, men hvad med globalt? Det fik vi af vide lidt efter kl. 17 fredag den 16. januar, da to af FN's officielle, globale datacentre - NCDC og GISS - offentliggjorde deres tal på en pressekonference. Klimaforsker Martin Stendel lyttede med og kommenterede.

Nedenfor finder du Martins Stendels tweets fra konferencen, efterhånden som han sendte dem. 

Hvor endte 2014?

Den mest interessante information var selvfølgelig, hvorvidt 2014 nu også blev det varmeste år på kloden, siden målingerne begyndte midt i 1800-tallet. Det blev det.

Martin Stendel

Klimaforsker Martin Stendel fulgte pressekonferencen om temperaturen i 2014.

Hvorvidt året ville ende rekordvarmt, blev afgjort af temperaturen i december. Til og med november var 2014 varmest, men en globalt kølig julemåned kunne sende året ned i rækkerne. Det gjorde den ikke. December blev faktisk rekordvarm.

NCDC/GISS kommenterer typiske på et par elementer i klimaet de enkelte år, som de mener, er ekstra interessante eller afgørende. I år var det havtemperaturerne og kulden i det østlige USA.

Flere data på vej

NOAA-NCDC og NASA-GISS, som kom med deres bud fredag, er to af tre datacentre, der har fået til opgave af FN at følge den globale temperatur. Det tredje center er klimaforskningsenheden på det britiske Hadley Center: CRU.

Inden for de nærmeste dage kommer også CRU med deres bud på temperaturen i 2014, men der er ingen grund til at forvente, at det skulle afvige fra de amerikanske. Når alle data er offentliggjort, kan du finde dem + kort + grafer i en nyhed på dmi.dk.

16. januar 2015

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram