På jagt efter vinterens kulde

Klimatologerne vurderer, at kalender-vinteren 2014-2015 slutter med en middeltemperatur for perioden december til februar på 2,8°C, hvilket er mere end to grader varmere end klimanormalen for 1961 til 1990. Men hvor mild var vinteren egentlig? Vi satte klimatolog Mikael Scharling på opgaven.

"Middeltemperaturen fortæller os ikke noget om, hvilke ekstremer temperaturen har bevæget sig mellem, og som sådan er den ikke et specielt godt mål for, hvordan vi har følt den vinter, som kalendermæssigt rinder ud på lørdag," siger klimatologen.

Frostdøgn

Vinter forbindes på vores breddegrader ofte med kulde, så Mikael Scharling gik jagt efter vinterens kulde blandt DMI’s observationer. Første stop var antallet af frostdøgn. Et meteorologisk frostdøgn forekommer et eller andet sted i landet, når døgnets minimumtemperatur kommer under 0°C.

Når man efterfølgende klimatologisk beregner antallet af frostdøgn, summeres det areal, hvor døgnets minimumstemperatur har været under 0°C. Hvis kun ganske få stationer registrerer frost, kan det resultere i blot 0,1 klimatologisk frostdøgn, mens et meteorologisk frostdøgn, hvor mange stationer har registreret frost, resulterer i måske 0,9 klimatologisk frostdøgn.

"For de tre vintermåneder havner vi formentlig på 26,5 frostdøgn, så vinteren har været mild. Men efter år 2000 har der været tre vintre, der var mildere nemlig 2006-2007 (19,8 døgn), 2007-2008 (18,4 døgn) og 2013-2014 (20,2 døgn). Der er dog stor spredning i antallet af frostdøgn, så vi har også nylige eksempler med vintre med betydeligt flere frostdøgn," siger Mikael Scharling.

Vinteren 2014-2015 ligger på den skala på en ottendeplads over færreste frostdøgn pr vinter. Færrest havde vinteren 1988-1989, hvor DMI registrerede 16,0, og flest havde vinteren 1969-1970 med sine 87,0.

Frost

Kulden har været der - men hvor meget? Foto Liza Jessen 6. februar i Dyrehaven.

Frostdøgn grafik

Frekvensdiagram, som viser antal frostdøgn pr vinter. Her ses, at vintre med mellem 25 og 30 frostdøgn, og dermed denne vinters 26,5, er forekommet fem gange i den periode, hvor DMI har målt temperaturer i Danmark. For normalperioden fra 1961 til 1990 havde vintrene gennemsnitligt 52,4 frostdøgn. Grafik Mikael Scharling.

Kuldesum

Næste stop i jagten var den såkaldte kuldesum. Typisk bruges begrebet kuldesum af DMI til at vurdere, hvor tæt Danmark har været på regulær isvinter.

"Men kuldesummen er faktisk meget beskrivende, fordi den samler og akkumulerer vinterens frostgrader. Det er derfor meget nemt at sammenligne med tidligere vintre," siger klimatologen.

Kuldesummen for kalendervinteren 2014/2015 havner sandsynligvis på sølle 10 grader, og sammenholder vi det med, at isvintre typisk først forekommer, når kuldesummen overstiger 150, er det tydeligt, at vinteren i år har været usædvanligt mild.

Hvad er kuldesum?

Kuldesummen beregnes ved løbende at summere antallet af frostgrader pr. dag fra første frostdag til vinteren slutter. Er temperaturen minus 1°C den 1. december, er kuldesummen 1 for døgnet og samlet 1 for vinteren. Er temperaturen minus 3°C den 2. december, er kuldesummen 3 for den dag og samlet set 4 for vinteren, når vi lægger summerne for 1. og 2. december sammen. Temperaturerne, der indgår i kuldesummen, er gennemsnittet for døgnet ved seks kystnære stationer: Skagen Fyr, Gniben, Rømø/Juvre, Gedser Odde, Hammer Odde Fyr og Københavns Lufthavn. Bemærk, at temperaturer over grænsen på 0°C ikke modregnes i metoden.

"Vi skal huske, at selvom vi går ind i marts, og kalenderen siger forår, så kan vi sagtens have flere kolde dage i vente, inden foråret for alvor springer ud," slutter Mikael Scharling.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram