Himmelsk nat i Vestjylland

Natten til den 1. april var meget blæsende - og fyldt med vejr- og lysfænomener.

Af Jesper Grønne, himmelfotograf, www.groenne.eu, www.astrophoto.dk

Tirsdag så byvejret for Hvide Sande ud, som du ser til højre.

"I løbet af aftenen klarer det op, dog med byger der kan være med hagl eller slud, i nat færre byger", står der og hvordan ser det så ud i virkeligheden? En time-lapse video optaget ved Søndervig natten igennem viser det ret godt.

Kameraet med fiskeøje-objektiv viser hele himlen på én gang, nord er i bunden af billedet, vest er til venstre. De 3 sorte streger er 3 kulfiberstænger, der er monteret rundt om kameraets kuppel.

På glødende pæle

Netop én af de kulfiberstænger er årsag til, at et sjældent elektrisk lysfænomen blev optaget med kameraet; nemlig Sankt Elms Ild.

Sankt Elms Ildskyldes elektriske spændinger i luften, der skaber plasma med et lilla skær, på samme måde som lynledere og lynudladninger opstår.

Sankt Elms Ilden kan ses i enden af en af stængerne; helt i starten af videoen. 

Regionaludsigt

Ring til Månen med satellit

Lidt senere på natten opstod en 22 grader månehalo.

Også en såkaldt iridium flare viste sig senere. Det er et lysglimt fra en satellit, hvor sollyset spejles. 

I øvrigt et spændende skybillede den nat, med skyer der blæser i forskellige retninger samtidigt. Det skyldes, at de ligger i forskellige højder.

Man ser også at Månen bevæger sig vest-over og går ned sidst på natten.

Optagelserne sluttede klokken 5.

Månehalo, Iridium flare og Sankt Elms Ild

Månehalo, Iridium flare og Sankt Elms Ild

Her ovenfor er fænomenerne samlet i ét billede; altså 3 frames fra forskellige tidspunkter, der er smeltet sammen.

Hvis man, som ovenfor, breder det cirkulære billede ud til et rektangulært format og beskærer det lidt, så giver det et mere normalt billede af himlen, øjet kan bedst forholde sig til, at horisonten er nederst.

1. april 2015

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram