Hæderligt men ikke prangende pinsevejr

Pinsevejret blev lidt af det hele - der blev både sol og regn, men temperaturen var mere til marathon end til karnevaller.

Klimatolog Mikael Scharling har været i målingerne har har produceret tre kort, som fortæller vejrhistorien om pinsen 2015.

Temperaturgrafik

Temperaturen i pinseweekenden 2015. Grafik Mikael Scharling. Klik for større version.

Nedbørsgrafik

Nedbøren i pinseweekenden 2015. Grafik Mikael Scharling. Klik for større version.

Soltimer grafik

Soltimer i pinseweekenden 2015. Grafik Mikael Scharling. Klik for større version.

Vil du gerne vide, hvordan pinsevejret plejer at være, så vurderer vi nedenfor de seneste års pinser.

Pinse og pinsesol

Pinsen ligger jo som bekendt 50 dage efter påske og er kirkens markering af Helligåndens kommen, men begrebet 'at se pinsesolen danse' stammer sandsynligvis fra perioden omkring 1840-1850. Herfra er der flere beretninger fra især det borgerlige miljø, der beretter om, at man pinsemorgen skal ud og se Solen danse.

I København tog man ud til Valby Bakke - fra gammel tid kendt som Solbjerg - for at se Solen stå op. Derefter afholdte man fest med musik og dans i De Små Haver på Pile Allé, på Sommerlyst og Alléenberg.

Pinsevejret år for år

2015 var generel kølig krydret med både lidt nedbør og en del sol. Temperaturen Pinsemorgen lå i den kolde ende af skalaen med mellem 4 og 8 °C.

2013 var ustadig med regn og byger mest i den nordlige og østlige del af landet. Nogle steder specielt i Jylland på det nærmeste tørt. Temperaturen lå omkring solopgang mellem 8 og 15 grader.

2012 var stille med næsten helt klar himmel. Temperaturen lå omkring solopgang  mellem 10 og 15 grader.

2011 var med stille, let skyet og diset vejr, lokal med tåge. Temperaturen lå omkring solopgang mellem 6 og 13 grader.

2010 var med stille, halvskyet og diset vejr, lokal med tåge. Temperaturen omkring solopgang lå mellem 9 og 13 grader.

2009 var med roligt og næsten helt klar himmel. Temperaturen omkring solopgang mellem 7 og 13 grader.

2008 var med stille vejr og kun et tyndt, højtliggende skydække, som solen kunne skinne igennem. Det gav mulighed for at se nogle flotte haloer.  Enkelte steder lidt dis. Temperaturen omkring solopgang nåede ned mellem 7 og 14 grader.

2007 var i den nordligste del af landet mest klart, men ellers skyet og i løbet af morgen regn sydfra. Temperaturen omkring solopgang i Nordjylland omkring 5 grader, ellers  mellem 7 og 12 grader.

2006 var med enkelte skyer over den sydvestlige del af landet, ellers klart vejr. Let til frisk, ved kysterne op til hård nordvestlig vind. Temperaturen omkring solopgang nåede ned mellem 6 og 9 grader.

2005 var med enkelte skyer hen over landet og få lokale tågebanker. Temperaturen omkring solopgang nåede ned mellem 2 og 8 grader.

2004 var igen stille vejr men noget køligere end året før. 5 til 10 grader, lokale tågebanker og et relativt gennemskinneligt cirrus-skydække.

2003 var stille og lunt vejr med 13 til 16 grader, dog noget skyet. 

22. maj - opdateret 26. maj 2015

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram