Februar fra grøft til grøft

Februar lagde koldt ud. Seks dage inde i den sidste vintermåned slog vejret så om og endte i den anden grøft.

De første seks dage af februar endte med en gennemsnitstemperatur på minus 1,4°C i Danmark.

I løbet af fredag den 6. og natten til den 7. passerede en varmfront så det stivfrosne land. Varmfronten lukkede op for yderligere mild luft fra vestlige retninger.

Det fik gennemsnitstemperaturen i Danmark til at stige markant, så den i perioden fra 7. og frem lå på 4,2°C.

Temperaturgrafik

Temperaturen i Danmark fra den 1. til den 6. februar var -1,4°C. Klik for stor version.

Temperaturgrafik

Temperaturen i Danmark fra den 7. til den 11. februar var 4,2°C. Klik for stor version.


Ifølge månedsprognosen er det den milde vejrtype, der dominerer resten af februar.

12. februar 2015

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram