Derfor har danske storme navne
Danske storme har fået navne siden efteråret 2013. Men hvorfor er det lige, DMI synes det er vigtigt at navngive blæsevejr?
Allan, Bodil, Carl, Dagmar, Egon, Freja, Gorm osv. er navne på storme, der har været varslet i Danmark siden efteråret 2013.
Internationalt har storme fået navne i mange år, fordi meteorologerne havde brug for nemt at udpege, hvilken storm de snakkede om. Indtil 2013 havde det behov ikke været påtrængende hos danske meteorologer, men det blev det.
Tre storme på vej mod Danmark
Den 28. oktober 2013 var tre storme på vej mod Danmark: St. Jude, Christian og Simone. I virkeligheden var det selvfølgelig én og samme storm blot individuelt navngivet af vores tre nabolande England, Tyskland og Sverige. Alle tre navne figurerede i danske medier med forvirring til følge.
"Navne er mere konkrete og derfor nemmere at forholde sig til end blot 'stormen'. Derfor har de en tendens til at brede sig og bide sig fast. Og når stormen hedder tre forskellige ting i vores nabolande, men ikke har et navn i Danmark, så skaber det forvirring i det grænseløse medielandskab," forklarer specialkonsulent i DMI's kommunikationsafdeling, Niels Hansen.
I dagene efter den 28. oktober valgte DMI's daværende minister Martin Lidegaard derfor at bede DMI om fremover at navngive danske storme. Ved samme lejlighed døbte han med hjælp fra Ekstrabladets læsere 28. oktober-stormen 'Allan'.
Med 'Allan' på plads var det næste navn på listen naturligt nok et pigenavn. Det fik DMI's medarbejdere lov til at stemme om på baggrund af fem forslag. Som de fleste ved i dag, var det 'Bodil', som vandt. Men hvorfor 'Bodil'?
"Vi ville gerne give stormen et dansk navn, og vil ville samtidigt gerne vælge et, som så tilstrækkeligt mange hedder, at ingen føler sig specielt 'udpeget'. For eksempel hedder færre end 400 Beate, så det var ikke et godt valg. Til gengæld hedder flere end 13.000 Bodil," siger Niels Hansen.
Omhyggeligt udvalgt
Efterfølgende har DMI opstillet nogle kriterier for stormnavne, der er med til at bestemme, hvilke navne som kommer i spil. Navnet skal være:
- kort, så det fungerer i mediernes overskrifter: 1, 2, maksimalt 3 stavelser.
- nemt at udtale.
- ligefremt at stave.
"Navnet skal desuden fungere godt som #hashtag på de sociale medier. 'Lykke' ville f.eks. ikke være et særligt smart valg, fordi det også betyder noget andet," siger Niels Hansen.
Og som i eksemplet med Bodil og Beate, så må det heller ikke være for sjældent eller specielt.
"I starten sigtede vi efter, at alle navne, der kom i spil, havde over 1.000 ’bærere’. Det er dog ved nærmere eftersyn ikke muligt for alle alfabetets bogstaver, når vi skal finde fem at stemme om, så der må vi ind imellem gå på kompromis".
Kommunikativt kaos uden navne
Efter stormen Bodil i december 2013 evaluerede DMI, hvordan navngivningen havde fungeret. Og Niels Hansen var ovenud tilfreds.
"Ud fra kriteriet om, at vi gerne entydigt ville udpege det lavtryk, vi talte om, så var 'Bodil' er succes. Ingen var i tvivl om, hvad medierne eller meteorologerne mente, når Bodil blev bragt på banen. Vi fik selvfølgelig også kritik for at være både poppede og decideret dumme, men fra et kommunikationsmæssigt synspunkt kunne vi ikke være mere tilfredse".
I januar 2015 stod navngivningen så sin endelige prøve, da stormene Dagmar og Egon ramte landet med blot 1½ døgns mellemrum.
"For første gang nogensinde overlappede varslede for to danske storme. Det ville formentlig have været et kommunikativt kaos uden navne, så i den situation var vi lykkelige for beslutningen," siger Niels Hansen. Han forklarer, at DMI hele tiden arbejder mod at mindske forvirringen og øge præcisionen i varslingen blandt andet gennem samarbejde.
"Når en storm bevæger sig videre til Sverige, som det ofte er tilfældet, fordi lavtrykkene typisk løber fra vest mod øst, så bruger de svenske meteorologiske myndigheder samme navn som i Danmark. Det var f.eks. tilfældet med Gorm i november 2015. Samarbejdet kan dog også gå den anden vej, som det skete i december 2014, hvor svenskerne navngav Alexander - et navn der efterfølgende blev overtaget af DMI," siger han.
Navnene på kommende storme ligger fast et stykke ud i fremtiden, men meldes først ud, når kriteriet for navngivning er overskredet - indtil videre er det 'varsel om storm for dansk landområde'. Hemmelighedskræmmeriet er begrundet i, at navnet - hvis det var offentligt kendt - kunne klistres på lavtryk, der alligevel ikke endte som storme i Danmark. Efterfølgende ville f.eks. en internetsøgning på navnet kunne forvirre.
Af Bjarne Siewertsen
3. december 2015.
