Vildt nat-vejr fanget på film

Af Jesper Grønne, www.hvad i himlen.dk

Hovedparten af os ser og mærker vejret om dagen. Få oplever, hvad der foregår på himlen om natten - og de går glip af noget. Det understreges af to videoer. Kig med.

Både natten til tirsdag og natten til onsdag var der masser af dramatiske skyer oplyst af Månen, der lige har vist sit ansigt i en særligt stor og lysstærk version; den årlige supermåne, hvor den er tættest på Jorden i sit kredsløb.

I nætternes løb var der huller i skyerne, så både Månen, stjernerne og stjerneskuds-sværmen Perseiderne var synlige. Men himmellegemernes lys var ikke det eneste, der oplyste skyerne, for der var masser af lyn.

Nedenfor ser du nætterne kogt ned til videoer af omkring et minuts varighed. Det giver et godt indtryk af, hvor vild himlen kan være i døgnets mørke timer.

Natten til tirsdag

Natten til onsdag

Enkeltbillederne, som udgør filmene, er optaget af hele himlen. Derefter er vrangen vendt ud, så horisonten er krænget rundt som en lille planet med himmelrummet omkring. På videoerne ser du, hvordan lynene, Månen, stjernerne og skyerne suser rundt om 'den lille planet'.

13. august 2014

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram