Tørken i det vestlige USA sætter hver dag nye rekorder, og i Californien er den nu værre end nogensinde tidligere målt, rapporterer US Drought Monitor. Det kan ses på landets største vandreserver.
Ifølge nye tal fra US Drought Monitor er 58% af Californien underlagt 'ekstraordinær tørke', som er højeste kategori på tørkeskalaen. Manglen på vand er meget synlig i USA’s største vandreservoir, Lake Mead på grænsen mellem Nevada og Arizona. Lake Mead bag den massive Hoover Dam forsyner store dele af det sydlige Californien, Nevada og Arizona med vand.
