Varm jul; næstvarmeste december i sigte

"Jeg er ked af det, men nu aflyser jeg altså den hvide jul i Danmark for i år," siger klimatolog Mikael Scharling juleaftensformiddag.

Med op til 10°C, udbredt regn og kraftig vind juleaftensdag er alt håb ude for en landsdækkende hvid jul.

"Men vi nærmer os måske en december, der får en plads i rekordbøgerne; ikke som den varmeste, men som den næstvarmeste," siger klimatologen.

I 2006 var middeltemperaturen 7,2°C for perioden 1-23 december, mens den i år kun er 5,2 °C, hvilket dog kan gøre måneden til den næstvarmeste december, hvis middeltemperaturen ender over 5,1 °C.

"Som prognoserne ser ud lige nu er dette ikke utænkeligt," slutter klimatologen.

De varmeste december måneder

  • 2006, 7,0 °C
  • 1934, 5,1 °C
  • 1971, 5,0 °C
  • 1951, 4,9 °C
  • 1898, 4,6 °C

Normaler 

  • 1961-90, 1,6 °C
  • 2001-10, 2,2 °C

Glædelig Jul.

24. december 2013.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle