Alexander Baklanov fortæller om processen som førte til etableringen af det ny tidsskrift.
"Det har i længere tid været tydeligt, at der var et behov for at formidle ny viden om byudvikling i relation til klima, miljø og sociale forhold. Flere end nogensinde lever nu i byområder, som nogle steder bliver meget store. Man taler om 'Mega-cities'. Derfor var jeg glad for at få tilbudt opgaven som en af de to hovedredaktører på Urban Climate."
De to hovedredaktører skriver endvidere om tidsskriftet:
"Der sker til stadighed en gensidig påvirkning mellem byområder og deres omgivelser. Klimaforhold spiller en særlig rolle i denne sammenhæng - ikke blot fordi klimaændringer giver nye udfordringer for byområder, infrastrukturer, institutioner og økosystemer, men også fordi bymæssig bebyggelse kan spille en hovedrolle i samfundets søgen efter en sammenhæng med det naturlige miljø, som gør det muligt for samfund at have succes og blomstre i lang tid fremover. Urbant klima som et emne for forskning og fokus for beslutninger inkluderer mange af disse udfordringer. Urban Climate skaber et forum for præsentation af nye resultater, data, analyser, modeller og indsigt på forkant med den nyeste forskning, som vil kunne anvendes til støtte for beslutninger i forbindelse med byudvikling. At få lejlighed til at hjælpe med denne videndeling og skabelse af viden vil uden tvivle være en stor mulighed, som vi ser frem til".