Spaghettivejr

Prognosernes sikkerhed er en vigtig faktor, når meteorologer skal udarbejde vejrudsigter. Når usikkerheden er stor, ændrer et ordnet vejrmønster sig til et kaotisk billede, der mest af alt ligner kunst fra en barnehånd.

Alle ved at vejrudsigter er forbundet med usikkerhed. Kæmpe computere regner døgnet rundt for to gange i døgnet at give meteorologerne de bedste bud på, hvordan vejret udvikler sig. Små ændringer i startbetingelsen i atmosfæren kan give anledning til store forskelle i vejrudviklingen. Jo længere frem i tiden modellen regner, jo mere tydeligt ses effekten af forskellene.

Derfor sættes de store vejrcomputere til at udregne mulige udviklinger for den samme periode flere gange. For hver kørsel af modellen er der små ændringer i modellen. Resultatet bliver, at meteorologerne får mulighed for at se, hvor mange af modelkørslerne, der peger mod samme vejrudvikling. Det giver et godt billede af, hvor sikker vejrudviklingen er.

Når man sammenligner alle modelkørslerne, kan det præsenteres på flere forskellige måder. En af metoderne er de såkaldte 'spaghetti-diagrammer'. På dem ser vi, hvordan forskellige modelkørslers bud er på lavtrykkenes baner. Hver farve repræsenterer sin modelkørsel.

Lavtryksbaner

Vejrmodellens forskellige bud på lavtrykkenes baner frem til fredag den 8. februar 2013. Hver farve repræsenterer en modelkørsel. De første døgn er modellerne stort set enige - trods de små forskelle i modellens opsætning. Kilde WetterZentrale.

Våd eller hvid vinterferie 2013

I den kommende uge er vejrudviklingen usikker sidst i perioden. Det har stor betydning for, hvordan vi kommer til at opleve vejret.

"Det lavtryk, der nærmer sig Danmark fra sydøst tirsdag/onsdag i uge 7 2013, trækker varm luft med sig i de højere luftlag. Det har stor betydning for vejret i Danmark, hvor tæt lavtrykket kommer på landet, samt hvor meget varmen i højden kan nå at hive temperaturen ved overfladen op," fortæller DMI’s vagtchef Olaf Mathiasen.

"Nogle prognosekørsler viser, at temperaturen stiger så meget, at vi får temperaturer om dagen fra frysepunktet til et par graders varme og kun let frost om natten. Andre prognoser viser, at temperaturen stiger lidt, men ikke nok til, at vi når at få over nul grader i dagtimerne. Det er altså usikkert, hvor 'varmt' det bliver."

"Luftens temperatur er afgørende for, hvilken nedbør vi får. Ligger den lige over frysepunktet får vi i denne vejrsituation en blanding af sne, tøsne og slud samt perioder med tøvejr. Når temperaturen ikke over frysepunktet, får vi kun sne, og den bliver liggende."

Lavtryksbaner

Vejrmodellens forskellige bud på lavtrykkenes baner frem til tirsdag den 12. februar 2013. Jo længere frem i tiden modellen har regnet, jo tydeligere ses forskellene. Det er dog endnu muligt at fornemme tendensen. Kilde Wetterzentrale.

Lavtryksbaner

Vejrmodellens forskellige bud på lavtrykkenes baner frem til torsdag den 14. februar 2013. Det er nu vanskeligere at blive klog på hvilken bane, der er størst sandsynlighed for, at lavtrykkene vil følge. Kilde Wetterzentrale.

Når alle modelkørsler er enige om, hvordan vejret udvikler sig, bliver spaghetti-diagrammet et fint ordnet billede. Det giver sikre vejrudsigter.

Men når modellerne kommer frem til divergerende muligheder for vejrets udvikling, så bliver spaghetti-diagrammerne til 'krims-krams', som mest af alt ligner en tegning som et to-tre årigt barn kunne have tegnet. Det ændrer ikke på, at meteorologerne skal udarbejde en vejrudsigt, men usikkerheden for vejrudsigten stiger noget. Det er derfor en god idé, at læse afsnittet "Usikkerhed" nederst i DMI's landsudsigt.

Lavtryksbaner

Hvordan mon lavtryksbanen bliver lørdag den 23. februar 2013? Kilde Wetterzentrale.

7. februar 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram