Fire dage med ustadigt vejr fra et langsomt lavtryk. Derefter giver et hurtigt højtryk et par dage med sol og mest tørvejr. Allerede lørdag presser et nyt lavtryk sig på.
Onsdag ligger det langsomme lavtryks centrum over Jylland. De tilhørende fronter har allerede givet skyer og regn til Danmark de første to dage af denne uge. Tirsdag gav det kraftige byger og torden - især i den nordvestlige del af Jylland.
