Følg et regnvejr med DMI

Danmark har i gennemsnit 121 nedbørdage om året, og i sommervarmen kan der komme ekstra tryk på vandet. Følg regnen med dmi.dk.

Det regner i snit hver tredje dag i Danmark. Et regnvejr er som regel godt forudsagt i 'Landsudsigten' og 'Regionaludsigter'.

Når nedbørområdet er mindre end 48 timer væk, kan du følge dets vej mod Danmark på 'Vejrkort' og på 'Byvejr', hvor du får ekstra information ved at slå nedbørusikkerhederne til.

Husk at du kan få DMI Vejr til Android og iPhone telefoner. Husk også, at DMI's meteorologer løbende omtaler regnvejret i udsendelserne på web-tv.

Når nedbørområdet kommer tæt på, kan det ses på henholdsvis 'Satellit' og 'Radar', og når det går løs, er der masser af observationer på 'Borgervejr' og 'Vejret lige nu'.

Når nedbøren er verificeret - typisk 24 timer efter at regnen er overstået - finder du værdifuld information i 'Vejrarkivet'.

Danmarks Meteorologiske Institut er myndigheden, som varsler farligt vejr. Kriterierne for varsling af farligt vejr er udarbejdet i samarbejde med Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen:

  • Kraftig regn: Nedbørmængden overskrider 24 mm på 6 timer over et større område.
  • Skybrud: Nedbørintensitet over 15 mm på 30 minutter over et større område.

DMI opgiver nedbørmængder i millimeter, fordi det er den enhed, som meteorologer bruger internationalt. Én millimeter svarer til én liter pr kvadratmeter eller ét ton vand i en villahave på 1.000 kvadratmeter.

Du kan læse mere om de officielle betingelser for varsling af farligt vejr i:

DMI, 26. juli 2014

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle