Dårligste juni i over 20 år

Er du til sol, varme og sparsom nedbør, så var juni 2012 ikke noget for dig.

Med 96 millimeter nedbør skal vi 5 år tilbage for at finde en vådere juni end juni 2012.

Med 183 solskinstimer skal vi 16 år tilbage for at finde en solfattigere juni end juni 2012.

Med 12,8°C skal vi 21 år tilbage for at finde en koldere juni end juni 2012.

1991 var dårligere

Ja - vi skal faktisk tilbage til 1991 for at finde en juni, der overordnet set var dårligere end juni 2012. I al fald ifølge det lille intermistiske pointsystem, vi har brugt her.

Hver parameter (temperatur, nedbør, soltimer) har fået en score. Scoren er lavest ved de henholdsvis koldeste, vådeste og solfattigste.

Når vi summerer op, så er de dårligste juni'er dem, som får den laveste samlede score. Udregningen indeholder data tilbage til 1920. Før 1920 var målingerne af soltimer nemlig ikke landsdækkende.

Juni 2012 ender som nummer 6 på listen med 33 point. Det opnår den ved at være den 11. koldeste, 7. vådeste og 15. solfattigste siden 1920.

Dårligste og bedste

Den ubestridt dårligste juni var juni 1987. Det var den solfattigste, 3. koldste og 5. vådeste. Det giver den blot 9 point. På en 2. plads med 16 point finder vi juni 1991. 1991 er den seneste juni, der var dårligere end juni 2012.

I samme system, så er den bedste juni - igen siden 1920 - juni 1992. Den scorer imponerende 278 point af 279 mulige (varmeste, nedbørfattigste, 2. solrigeste). Juni 1992 var dog problematisk, fordi den med blot 1 millimeter nedbør bidrog væsentligt til Danmarks længste tørkeperiode.

2. juli 2012.

 

År temperatur Nedbør Soltimer Samlet score
1987 3 5 1 9
1991 5 8 3 16
1927 2 11 8 21
1946 17 2 7 26
2012 9 7 14 30
1981 19 10 2 31
1984 20 18 5 43
1944 14 16 18 48
1952 10 41 6 57
1972 24 12 22 58

 

Opgørsel over de 'dårligste' juni'er siden 1920. Hver parameter har fået en score. Scoren er lavest ved de henholdsvis koldeste, vådeste og solfattigste. Opdateret juni 2015.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle