Vejrobservationer før og nu

Her kan du finde svar på nogle klassiske spørgsmål omkring vejrobservationer.

Hvor meget nedbør faldt der for eksempel i april 1998?

I vores vejrarkiv findes opgørelser over nedbørtal, solskinstimer mv., opgjort på månedsbasis for udvalgte steder i Danmark, Grønland og Færøerne tilbage i tiden.

Under Måned/sæson/år findes beskrivelser af vejret for hver måned, sæson og år tilbage i tiden.
 

Hvor findes opgørelser over daglige nedbørmængder, solskinstimer mv.?

På vores hjemmeside findes detaljerede vejrobservationer for Danmark, Grønland og Færøerne for de sidste 24 timer. Rekvirering af vejrdata, der er ældre end 24 timer, er pålagt brugerbetaling og skal bestilles ved skriftlig henvendelse via vores kontakt-formularer.

Bliver grundvandsspejlet påvirket af regnvejr?

Det meste af den nedbør, der rammer jordoverfladen, fordamper direkte fra overfladen eller via planter og træer. En del løber også via vandløb og kloaker. Den resterende lille del af nedbørsmængden siver ned i jorden og bliver til grundvand. Så jo mere nedbør, des mere grundvand.

Når jorden er sandet, optager den nedbørsmængden hurtigere end i leret jord. I særligt den vestlige del af Jylland er jorden meget sandet, og der falder også meget nedbør. Det betyder, at der kan dannes op til 500 mm grundvand om året, mens der på Sjælland kun dannes op til 200 mm grundvand om året. Her er mindre nedbør og jorden er mere leret.

Hvor har DMI målestationer, hvad måles og hvor længe er der blevet målt?

I stationsoversigterne for Danmark, Grønland og Færøerne findes der oplysninger om vejrstationernes geografiske placering samt information om hvilke vejrparametre, der observeres, og hvor længe stationerne har været i drift.

Derudover findes der en stationsoversigt for Danmark alene, som er opdateret i 2013.

Hvornår er det den korteste og længste dag samt jævndøgn?

Forårsjævndøgn falder som regel omkring 20. marts, mens efterårsjævndøgnet falder omkring 22-23. september. Sommersolhverv falder gerne omkring 21. juni og vintersolhverv den 21-22. december.

De næste år ser det således ud.

År

Jævndøgn

Tid

Solhverv

tid

Jævndøgn

tid

Solhverv

tid

2018

20. mar

17.15

21. jun

12.07

23. sep

03.54

21. dec

23.22

2019

20. mar

22.59

21. jun

17.54

23. sep

09.50

22. dec

05.19

2020

20. mar

04.50

20. jun

23.44

22. sep

15.31

21. dec

11.03

2021

20. mar

10.37

21. jun

05.32

22. sep

21.21

21. dec

16.59

2022

20. mar

16.33

21. jun

11.14

23. sep

03.04

21. dec

22.48

2023

20. mar

22.24

21. jun

16.57

23. sep

08.50

22. dec

04.27

2024

20. mar

04.06

20. jun

22.51

22. sep

14.44

21. dec

10.20

2025

20. mar

10.02

21. jun

04.42

22. sep

20.20

21. dec

16.03

2026

20. mar

15.46

21. jun

10.25

23. sep

02.05

21. dec

21.50

2027

20. mar

21.25

21. jun

16.11

23. sep

08.02

22. dec

03.42

2028

20. mar

03.17

20. jun

22.02

22. sep

13.45

21. dec

09.20

Se flere årstal.

Vintersolhverv

Ved vintersolhverv står Solen, set fra den nordlige halvkugle, lavest på himlen. Sagt på en anden måde, så har den nået sit sydligste punkt på ekliptika – Solens årlige bane på himmelkuglen. Udtrykt på en tredje måde peger jordaksens nordlige halvdel nu bort fra Solen.

Solhverv og jævndøgn

Solhvervs- og jævndøgnspunkterne defineres af Solens position det pågældende tidspunkt og fungerer som en slags årstidmarkører. Der sker en ca. 6 timers forskydning af de fire årstidsmarkører for hvert år, og for at det ikke skal gå galt, må man indføre en skuddag hvert 4. år. En skuddag gør, at solhvervs- og jævndøgnstidspunkterne falder en dag tidligere (ifølge kalenderen), end de egentlig ville gøre.

Skudår

Hvis så bare den årlige forskydning havde været præcis 6 timer kunne dette system havde fungeret helt perfekt. Men sådan er det ikke, og derfor må man indføre undtagelsen fra reglen om skudår hvert 4. år, således at 4 skal gå op i årstallet, hvis det er et århundredskifte. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 2000 var således et skudår, ikke år 1900. Selv da fungerer det stadig ikke perfekt.

Føles det koldere, når det blæser?

Den temperatur, vi tilsyneladende oplever som funktion af den faktiske lufttemperatur og vindhastighed, kaldes kuldeindeks eller chill-faktor.

Når det er varmt og fugtigt, findes en tilsvarende sammenhæng som kaldes hedeindeks. Ved hjælp af vejrlommeregneren kan disse indeks beregnes.