Klimaet på Færøerne

Klimaet på Færøerne skal ses i sammenhæng med den varme Nordatlantiske Strøm samt den kolde Østislandske Havstrøm og hyppige passager af cykloner, som afhængigt af polarfrontens beliggenhed for det meste kommer fra sydvest og vest.

Havn på færøerne

Foto John Cappelen.

Det færøske klima er præget af milde vintre og kølige somre. Det er til tider meget fugtigt og regnfuldt med hyppig tågedannelse, specielt i juni, juli og august.

Det sker, at Azorernes højtryk for en tid flytter sig mod Færøerne, og så kan stabilt sommervejr være fremherskende i flere uger med ganske høje temperaturer.

Modsat kan lavtryksbanerne om vinteren gå sydligere om øerne end normalt. Det gør, at kold luft trænger ned fra nord. Kold luft kan ikke indeholde lige så meget vand som varm luft. Derfor dannes der ikke lige så mange skyer, og resultatet er en længere periode med klart og solrigt vintervejr.

Temperatur

Den årlige middeltemperatur er lavest indlands på de nordligste øer og højest på de sydlige øer ved kysten.
I Tórshavn er den 6,8°C (30 års gennemsnit 1981-2010).

Selvom temperatur-variationerne fra år til år generelt er små, sker det, at temperaturen når op over 20°C. Den absolut højeste temperatur på Færøerne er 26,3°C målt ved Vága Floghavn i juli 2003.

Om vinteren er temperaturen lejlighedsvis under frysepunktet. Den laveste temperatur er -12,3 °C, også målt ved Vága Floghavn i marts 2001.

årlige temperaturanomalier for Tórshavn

De årlige temperaturanomalier for Tórshavn 1873-2018. 0-linjen repræsenterer det gennemsnitlige temperaturniveau for perioden 1981-2010. Lige som for den globale temperatur, ser vi her på det seneste en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Data: DMI’s rapportserie.

Nedbør og sol på Færøerne

Den årlige nedbør i Tórshavn er i gennemsnittet for perioden 1981-2010 1.321 mm. Der kommer mest i efteråret og mindst om sommeren.

Der er store geografiske variationer i nedbøren hovedsagelig på grund af øernes topografi. På de sydlige og veslige øer ved kysten falder der mindst, mens der på de nordlige øer, hvor der er mest bjergrigt, falder mest. Nogle steder her er der målt over 3.000 mm. Man regner endda med, at der falder over 4.000 mm de vådeste steder.

Det regner meget på Færøerne, og antallet af nedbørsdage om året er da også ganske højt. Nedbøren i Tórshavn har siden midt i 1970’erne ligget på et nogenlunde stabilt leje, måske med en svag tendens til mere i de sidste 15 år.

årlige nedbøranomalier for Tórshavn

De årlige nedbøranomalier for Tórshavn 1890-2018, i forhold til perioden 1981-2010. Der er manglende værdier for årene 2008 og 2012. Data er publiceret i DMI’s rapportserie, se link i værd at vide til højre.

Det årlige soltimeantal for Tórshavn er 869 timer i gennemsnit for perioden 1981-2007. Gennemsnit for perioden 2007-2018 med strålingsmålinger fra nye instrumenter er 991 timer.

Januar og december kan være uden solskinstimer overhovedet.

Det højeste soltimeantal i en kalendermåned er 232 timer, som er målt både i maj 1948 og i maj 2000. Antal solskinstimer i Tórshavn har i de sidste 20 år ligget på et stabilt leje, men med en svagt stigende tendens i sidste del af perioden.

årlige soltimeanomali for Tórshavn

Det årlige soltimeantal for Tórshavn 1922-2007. 0-linjen repræsenterer det gennemsnitlige soltimeantal for perioden 1981-2007. Instrumentet var af typen Fuess. DMI har siden september 2006 benyttet en ny, automatisk og mere præcis målemetode, som dog samtidig betyder at nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes, se figur nedenfor. Data: DMI’s rapportserie.

årlige soltimeantal for Tórshavn 2007-2018

Det årlige soltimeantal for Tórshavn 2007-2018 i forhold til perioden 2007-2015. Instrumentet er af typen Star. Data: DMI’s rapportserie.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 10. maj 2019