Termometre får hjælp fra oven

Målinger af temperaturen fra satellit kan aldrig blive helt så sikre som målinger ved Jordens overflade. Men satellitterne er begyndt at få værdi som en ekstra kontrol af klimaforskernes beregninger.

Det er et gigantisk puslespil at omsætte de mange målinger af temperaturen ved Jordens overflade til en global middeltemperatur. Derfor ville det være rigtig rart, hvis man bare kunne lade et par satellitter 'se' temperaturen fra oven.

Det kan dog desværre ikke lade sig gøre.

Specielt ville det være rart, om man kunne måle temperaturen i to meters højde, hvor de landbaserede målinger sker, så man umiddelbart kunne sammenligne de to typer målinger.

Men desværre er det umuligt for satellitten at bestemme, hvor meget varmestråling den modtager fra netop to meters højde. I stedet modtager den summen over udstrålingen fra forskellige højder.

Sammenligning af temperaturmålinger

Satellitmålinger eksisterer siden november 1978. Her sammenlignes et af satellit-datasæt, RSS, med forskellige observationer. Satellitterne kan ikke måle temperaturen ved overfladen eller i 2 meters højde. Til gengæld ’ser’ de stråling fra forskellige højder. Ved at kombinere forskellige sensorer og synsvinkler, kan man komme frem til TLT-produktet, som er summen af strålingen af de laveste cirka 5 km i atmosfæren. De kan altså ikke direkte sammenlignes med jordbaserede observationer, men det viser sig at temperaturforløbeene ligner hinanden meget.

I de senere år er rumforskerne dog blevet bedre til at fortolke resultaterne fra satellitterne. Blandt andet fordi vores viden om forskellige typer overfladers temperatur og om fordelingen af temperatur i atmosfæren er vokset.

Derfor ligner resultaterne fra rumbaserede målinger efterhånden i store træk resultaterne fra målinger på land.

Læs hvordan satellitter måler temperaturen på Jorden.

Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 21. august 2018