Det ekstreme er svært at beregne

Én ting er at regne på, hvor meget temperaturen i gennemsnit vil stige om fx. 100 år. En anden ting er, hvad der sker, når der kigges på ekstremer - altså de sjældneste og voldsomste vejrbegivenheder. Det er langt sværere at regne på disse ekstremer end på gennemsnitsværdier.

Selvom klimaforandringerne gør ekstremt kraftige regnskyl hyppigere og de stærkeste storme voldsommere end i dag, vil de trods alt stadig være sjældne begivenheder. Derfor kræver det et meget omfattende regnearbejde at danne sig et statistisk sikkert billede af, hvor hyppigt det voldsomme vejr vil ramme os, og med hvilken styrke.

"Når vi taler om de gennemsnitlige ændringer, for eksempel hvor meget nedbør vi vil få i løbet af et helt år, har vi et meget stort datamateriale at gå ud fra i vores klimaberegninger, og kan udtale os med stor sikkerhed. Jo mere sjælden en begivenhed, vi kigger på, jo større bliver den statistiske usikkerhed," forklarer seniorforsker Ole Bøssing Christensen, DMI.

Klimaforskning - et omfattende globalt samarbejde

Heldigvis foregår der et omfattende internationalt samarbejde inden for klimaforskningen. På den måde står de danske beregninger ikke alene.

Eksempler på det internationale samarbejde om regional modellering for Europa er projektet PRUDENCE, som blev afsluttet i 2004, ENSEMBLES, som foregik i 2004-2009, og det nuværende CORDEX-samarbejde.

Samlingen af CORDEX simuleringer i ca. 12 km opløsning vokser kraftigt lige nu i flere projekter.

Billede af en mørk bygesky

Klimaforandringerne gør de stærkeste storme voldsommere end vi ser dem i dag.

Temaansvarlig Ole Bøssing Christensen
Opdateret 5. september 2018