Sjette arbejdscyklus: Særrapport om 1,5 graders temperaturstigning

FN's klimapanel har udgivet en særrapport, der vurderer, hvilke effekter en opvarmning på 1,5 °C i år 2100 vil have sammenlignet med en global opvarmning på 2 °C. Den vurderer også, hvad der skal til for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Rapporten er den første rapport, som er udkommet under den sjette arbejdscyklus, som leder frem mod sjette hovedrapport. 

Effekterne af den globale opvarmning omfatter arters uddøen, nedgang i biodiversitet, negative konsekvenser for sundhed, levebrød, sikkerhed for mennesker, fødevare- og vandforsyning, økonomisk vækst samt stigning i ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger, tørke og kraftig nedbør.

Før denne rapport var der stor usikkerhed omkring, hvad forskellen på konsekvenserne ved en global opvarmning på 1,5 °C eller 2 °C præcist ville være. Det er der nu kastet mere lys over.

Nu står det klart, hvorfor det er vigtigt at nå målet på 1,5 °C, og at det på papiret stadig er muligt.

Billede af koralrev

Koralrev er noget af det, som bliver utrolig hårdt ramt, når den globale temperatur stiger.

Stor forskel på 1,5 °C og 2 °C

Rapporten slår fast, at det har stor betydning for omfanget af klimaforandringerne, om temperaturstigningen bliver på 1,5 °C eller 2 °C.

For eksempel:

  • Stigningen i havniveau er 10 cm mindre ved 1,5 °C i forhold til 2 °C global opvarmning.
  • Et isfrit hav i Arktis om sommeren forventes 1 gang pr. århundrede ved 1,5 °C og mindst 1 gang pr. årti ved 2 °C.
  • Ved en stigning på 1,5 °C kan vi forvente, at verdens koralrev indskrænkes med 70-90 %, mens tallet er helt oppe på over 99 %, hvis temperaturen øges med 2 °C.

1,5 °C kræver øget indsats

Rapporten fastslår, at den globale temperatur er steget 1 °C siden slutningen af forrige århundrede og stiger i øjeblikket med ca. 0,2 °C pr. årti.  Hvis temperaturen fortsætter med at stige i samme takt, som den gør nu, når vi derfor 1,5 °C om 12-34 år.

Opvarmningen er to til tre gange højere i Arktis end det globale gennemsnit.

For at begrænse opvarmningen til 1,5 °C i slutningen af århundredet er det nødvendigt med globale CO2-reduktioner på 45 % i 2030 i forhold til 2010, og udledningerne skal nå nul omkring 2050.

Alle udledningsscenarier, der leder til 1,5 °C, involverer såkaldte negative udledninger, hvor CO2 skal fjernes fra atmosfæren.

Det kan gøres i form af f.eks. skovrejsning eller bioenergi med kulstofopsamling og lagring, CO2-optag i jorden, geologiske processer og CO2-optag i havet. Muligheden for at fjerne CO2 fra atmosfæren i stor skala er begrænset og forbundet med risici bl.a. hvad angår metodernes bæredygtighed.

Fordi planter optager CO2, kan det afhjælpe den høje koncentration af stoffet i vores atmosfære, hvis der plantes flere træer.

Fordi planter optager CO2, kan det afhjælpe den høje koncentration af stoffet i vores atmosfære, hvis der plantes flere træer.

Hvis den globale opvarmning skal holdes nede på 1,5 °C, er det nødvendigt med hurtige og omfattende omstillinger på mange områder. Det indbefatter energiproduktion, land og skovbrug, industri, byer, infrastrukturer og transport.

Ændringerne skal være større og mere omfattende end nogensinde før og reducere udslip af CO2markant. F.eks. er alle de scenarier, der holder temperaturstigningen nede på 1,5 °C, afhængige af, at andelen af vedvarende energi udgør 70-85 % af elektricitetsforsyningen i 2050.

For en begrænsning i temperaturstigningen til 2 °C gælder det, at CO2 reduceres med 20 % i 2030, og at udledningerne skal nå nul omkring 2070.

Både hvis vi skal holde os på 1,5 °C og 2 °C gælder det, at der samtidig må reduceres kraftigt i øvrige typer drivhusgasser udover CO2.

Med de ambitioner, der er meldt ind i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger, vil vi ikke kunne holde stigningen på 1,5 °C, men rammer sandsynligvis en global opvarmning på 3 °C i år 2100.

En omfattende arbejdsproces

Over 200 forfattere har gennemgået og sammenstillet information fra 6000 forskningsartikler i rapportens 800 sider.

Danmark blev repræsenteret af to DMI-medarbejdere ved mødet i Korea i uge 40, hvor rapporten blev endelig godkendt. Her sikrede hovedforfatterne, sammen med regeringsrepræsentanter fra op mod 195 lande, at rapportens sammendrag til beslutningstagere er forståeligt, relevant og er fagligt korrekt.

Du kan læse hele rapporten her.

Temaansvarlig Tina Christensen
Opdateret 4. oktober 2018