Effekter på klimaet

Ophobning af energi får betydning for alle klimaets dele samt liv og fænomener på Jorden.


Ekstreme vinde og større risiko for oversvømmelser

I atmosfæren går den ekstra energi til at opvarme luften. Dette giver forandringer i atmosfærens forskellige lag. Både de vandrette og de lodrette temperaturstrukturer ændres.

Dette fører til en mere variabel atmosfære, hvor vinde kan blive kraftigere (antallet af deciderede storme ser dog ud at forblive stort set uændret).   

Derudover kan den ”hydrologiske cyklus” (vandets kredsløb) blive forstærket. Når luft opvarmes med 1 grad, kan den indeholde omkring 7 procent mere fugtighed, og det vil betyde mere fordampning og nedbør og dermed større risiko for oversvømmelser.

Jordoverfladen forandrer sig

Når jordoverfladen opvarmes, ændres dens fugtighedsniveau. Dette har betydning for den generelle fødevaresikkerhed. Desuden kan der forekomme ændringer i fordelingen af planter verden over. F.eks. vil skove sprede sig længere nordpå i Arktis.

Arktisk skov

Når temperaturen stiger, vil det give mulighed for, at der kan vokse planter og skov længere nordpå, end der kan i dag.

De højere jordtemperaturer betyder, at sne smelter tidligere om foråret og lægger sig senere om efteråret. Den snefri periode, hvor overfladen er mørk og der optages mere solindstråling, forlænges.

Den ekstra varme leder til yderligere forkortelse af den snedækkede periode. Dette er et godt eksempel på positiv tilbagekobling - jorden bliver mørkere, og der optages mere varme.

Sammen med en række andre tilbagekoblinger bidrager denne effekt til at høje breddegrader opvarmes kraftigere sammenlignet med troperne.

Mindre permafrost og is

Højere temperaturer fører til optøning af permafrost. Drivhusgasser, der var låst i den frosne jord, bliver frigivet til atmosfæren. Dette forstærker den globale opvarmning yderligere og er endnu et eksempel på positiv tilbagekobling.

Overskudsenergi afsættes også i de øvrige frosne dele af klimasystemet. I Arktis har man ved hjælp af satellitter målt aftagende havisdække. Over det seneste årti har iskapperne i både Grønland og Antarktis mistet is med stigende hastighed.

Globalt set er der sket en tilbagetrækning i langt de fleste bjerggletsjere. Smeltevand fra gletsjere og iskapper bidrager til en stigning i det globale havniveau.

Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 3. juli 2018