Vanddamp (H2O)

Vanddamp har den kemiske formel H2O og forekommer naturligt i atmosfæren. Det er den største bidragsyder til drivhuseffekten, fordi vores luft indeholder store mængder af den.

Atmosfærens væsentligste drivhusgas er H2O - altså ganske almindelig vanddamp. I gennemsnit er det cirka 60 procent af den samlede strålingspåvirkning fra drivhusgasser, som kommer fra vanddamp. Til sammenligning er det knap 30 procent for CO2's vedkommende.

Mængden af vanddamp i atmosfæren er styret af flere forskellige faktorer. De vigtigste er atmosfærens dynamik, atmosfærens temperatur samt jordoverfladens fugtighed. Varm luft bliver ikke ligeså hurtigt mættet for vanddamp som kold luft. Derfor kan atmosfæren ved højere temperaturer indeholde mere vanddamp end ved lavere temperatur.

Hvis koncentrationen af de andre drivhusgasser (for eksempel CO2) stiger, så stiger strålingspåvirkningen og derved øges den globale temperatur. Det gør, at atmosfæren igen kan indeholde mere vanddamp, som igen forstærker opvarmningen. Det kaldes en positiv tilbagekoblingseffekt eller feedbackproces.

jordstråling og vanddamp

En animation af jordstrålingen, hvori den atmosfæriske koncentration af vanddamp varieres trinvist fra 0,001 % til 3 % (10 ppm til 30.000 ppm). Spektral irradians er intensiteten af jordstrålingen for en given bølgelængde. Grafik: Kristian Pagh Nielsen.

I modsætning til de fleste andre drivhusgasser er vanddamp meget ujævnt fordelt i atmosfæren. Regionalt set indeholder luften i f.eks. Sahara og de arktiske egne meget lidt vanddamp, mens luften i områder med tropisk regnskov som Indonesien, kan indeholde meget store koncentrationer af vanddamp.

vanddamp i luften

Vanddamp i luft. Grafik: Carsten Kersø.

Koncentrationen af atmosfærisk vanddamp udviser desuden markante lokale variationer. F.eks. forekommer store områder med henholdsvis opstigende og nedsynkende luftmasser omkring lavtrykssystemer. Variationen af vanddamp-koncentrationen med højden har stor betydning for både vejr og klima.

Sammenlagt vurderes den aktuelle, gennemsnitlige vanddampskoncentration til at være omkring 4000 ppm.

På figuren til højre, vises atmosfærens indhold af vanddamp ved stigende temperaturer. Jordens middeltemperatur er i dag omkring 15 grader celsius.

Det ses, at luftens indhold af vanddamp øges kraftigt ved stigende temperatur, som igen forstærker drivhuseffekten. Dette er en meget stærk tilbagekoblingseffekt eller feedbackprocess.

Temaansvarlig Kristian Pagh Nielsen og Martin Olesen
Opdateret 5. juli 2018