Ofte stillede spørgsmål

Har du et spørgsmål om Klimaatlas, eller mangler du forklaring på et fagudtryk? Så er der hjælp at hente her.

Herunder finder du spørgsmål og svar samt en ordbog for Klimaatlas. Mangler du et svar eller et ord, så har du mulighed for at kontakte DMI via 'Kontakt' nederst på alle sider.

Hvad betyder ... ? Ordbog for Klimaatlas

2-, 10-, 100-årshændelse
Et vejrfænomen, f.eks. et skybrud, der er så voldsomt, at det kun forekommer én gang hvert 2., 10. eller 100. år på et givent sted.

Bias-justering
Proces, hvor data fra en klimamodel justeres, så de ligger i tråd med observationer fra den såkaldte kalibreringsperiode [se nedenfor]. De justerede modeldata passer bedre med virkeligheden og er lettere at anvende.

CORDEX
Internationalt samarbejde om klimamodeller, som DMI deltager i. Klimaatlas benytter data fra Euro-CORDEX, som fokuserer på Europa.

Ekstremværdi-teori
Matematisk metode benyttet i Klimaatlas til at beregne sandsynligheden for meget sjældne, ekstreme hændelser nu og i fremtiden.

Ensemble
Vifte af forskellige klimamodeller, der regner på den samme fremtid og typisk giver lidt forskellige resultater. Forskellene bruges til at vurdere usikkerheden [se nedenfor] på klimafremskrivningen.

Global opvarmning
Gradvis stigning i den globale gennemsnitstemperatur, især efter midten af 1900-tallet, som forventes at fortsætte i fremtiden på grund af den stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren.

IPCC
FN's klimapanel. Panelet udgiver med ca. seks års mellemrum store statusrapporter om forskningen i klima med fokus på fortidens, nutidens og fremtidens klimaforandringer.

Kalibreringsperioden
Observationer fra DMI's målestationer for perioden fra 1989 til 2018. Resultater fra klimamodeller tilpasses data fra kalibreringsperioden i processen bias-justering [se ovenfor].

Klimaindikator
Opdeling af de enkelte klimavariable [se nedenfor] i et antal relevante mål. Klimavariablen 'nedbør' er f.eks. opdelt i Klimaindikatorerne 'gennemsnitsnedbør’, ’maksimal døgnnedbør’, ’antal døgn med mere end 10 mm nedbør’ osv.

Klimamodel
Matematisk model til at beregne klimaets udvikling i form af f.eks. ændringer i temperatur og nedbør.

Klimatilpasning
Praktisk tilpasning af samfund og infrastruktur til fremtidens klima; det kan f.eks. være at hæve indkørslen til en tunnel, så fremtidens højere vandstand ikke skaber problemer.

Klimavariabel
De overordnede grupper af fænomener, som Klimaatlas indeholder data for. Eksempler på klimavariable er ’nedbør’, ’temperatur’ og ’vandstand’.

Medianen
Den midterste værdi i et datasæt, hvor data er sorteret efter størrelse. F.eks. er medianen 5 for datasættet 2, 3, 5, 9 og 11.

Nedskalering
Metode til at forfine detaljerne af en global klimamodel for et afgrænset område.

Observationer
Reelle målinger af vejret foretaget ved vejr- eller vandstandsstationer.

Percentil
Statistisk betegnelse for den værdi, under hvilken en given procentdel af f.eks. en gruppe observationer befinder sig. 10-percentilen er f.eks. den værdi, under hvilken kun 10 % af observationerne befinder sig. 50-percentilen er medianen [se ovenfor]

RCP-scenarier
Fire mulige fremtider for udledning af drivhusgasser udpeget af FN's klimapanel, IPCC. De fire scenarier fordeler sig på ét scenarie, hvor klimapåvirkningen af drivhusgasser topper omkring år 2050 for derefter at falde (RCP2.6), to scenarier, hvor klimapåvirkningen stabiliseres (RCP4.5 og RCP6.0), og ét scenarie med meget høje udledninger af drivhusgas (RCP8.5). RCP-scenarierne kaldes også ’CO2-fremtider’ eller ’klimafremtider’.

Referenceperioden
1981-2010. Data fra referenceperioden udgør sammenligningsgrundlaget for ændringerne i fremtidens klimaindikatorer.

Returværdi
Størrelsen af en sjælden hændelse. Returværdien for nedbøren i det vådeste døgn i en 100-årig periode kan f.eks. være 86 mm. Selve hændelsen kaldes en 100-årshændelse.

Skybrud
Mere end 15 mm nedbør på 30 min.      

SROCC
FN-rapport fra september 2019 om hav og is i et klima under forandring (Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate).

Stormflod
Periode med markant forhøjet vandstand ved kysterne. Stormrådet definerer en stormflod som en 20-års hændelse [se ovenfor] for vandstand.

Usikkerhed
Interval omkring den mest sandsynlige værdi, som en fremtidig ændring i en vejrparameter, f.eks. højeste døgnnedbør, med stor sandsynlighed ligger indenfor.

Vandopland
Areal, der fungerer som et stort afvandingsområde med et fælles udløb til havet. Danmark har 23 hovedvandoplande jf. Miljøstyrelsens opdeling.

Hvorfor skal man selv vælge ét CO₂-scenarie?

Det er ikke muligt for DMI at vælge kun ét CO2-scenarie, da DMI ikke kan sige, hvordan CO2-udviklingen i atmosfæren vil blive i fremtiden. DMI og Miljøstyrelsen har sammen udarbejdet en vejledning med anbefalinger til valg af CO2-scenarierne baseret på tidshorisont og krav til robusthed af det relevante anlægsprojekt, som kommunerne kan støtte sig til. Vejledningen findes her.

Hvorfor kommer nogle klimafaktorer i 2020?

Der er stor efterspørgsel på nye opdaterede klimafaktorer på baggrund af de nyeste CO2-scenarier (RCP-scenarierne), til brug for kommunernes revidering af kommuneplaner, risikokort, byudvikling og planlægning. DMI har sammen med brugerne, bl.a. kommuner, infrastrukturansvarlige og rådgivere, udvalgt de mest efterspurgte til lancering i 2019, da det ikke er muligt at udarbejde alle klimaindikatorerne til 2019. En liste over de klimaindikatorer, der kommer  i 2020, kan findes under 'Klimavariable og klimaindikatorer i Klimaatlas - en oversigt'.

Leverer Klimaatlas højtopløste historiske data?

Klimaatlas leverer ikke historiske data. Historiske data (observationer) er indarbejdet i modellerne, som det udgangspunkt de fremtidige værdier er beregnet ud fra. Historisk data kan ses i Klimaatlas som gennemsnitlige værdier via referenceværdierne. Du finder historiske data i DMI's Vejrarkiv.

Hvordan skal de små csv-filer fra graferne læses?

Det it-værktøj, som udarbejder og visualiserer de små csv-filer på baggrund af det viste datamateriale i grafen, gengiver desværre ikke data og overskrifter på optimal vis. Det er derfor relevant at vide, at man skal se bort fra kolonne C og G, som gengiver nogle tal, der udelukkende benyttes til at vise den tykke bar på graferne. Disse to kolonner kan slettes, da dette ikke er klimadata. Kolonne B og F derimod er medianen for henholdsvis det mellem og det høje CO2-scenarie. Kolonne D og H er 10-percentilen og kolonne E og I er 90-percentilen for henholdsvis det mellem og det høje CO2-scenarie.

Eksempel på CSV-fil åbnet i regneark med markering af dataindholdet i de forskellige kolonner.

Kan der hentes data via API?

Data kan hentes som API-løsning, se Open data for Klimaatlas.

Viser Klimaatlas real-time-data?

Der findes ikke real-time-data i Klimaatlas, da Klimaatlas ikke skal benyttes til varsling eller korte vejrudsigter. Klimaatlas ser langt ud i fremtiden, og data til dette ændrer sig ikke fra dag til dag.

Hvor tit opdateres data?

Klimaatlas bliver som udgangspunkt opdateret ifm. tilførsel af nye data. Opdateringsfrekvensen er en eller få gange om året.

Kan nye emner/produkter tilføjes Klimaatlas?

Klimaatlas er opbygget fleksibelt, så der kan indarbejdes nye klimaindikatorer og andre relevante produkter i fremtiden.

Er data fra Klimaatlas gratis?

Data i Klimaatlas er gratis og kan frit benyttes. Se 'Vilkår for anvendelse af DMI's data i Klimaatlas'

Vises data både som absolutte værdier og som ændringer?

I Klimaatlas vises data både som absolutte værdier og som ændringer. Ændringer er set i forholdt til referenceperioden som er 1981-2010.

Kommer der flere scenarier i Klimaatlas end RCP 4.5 og RCP 8.5?

Klimaatlas indeholder som udgangspunkt RCP4.5 og RCP8.5-scenarierne. Der er pt. ikke planlagt andre scenarier. For mere information om valg af RCP-scenarier henvises til ’Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier’.

Er der forskelle mellem kommunerne?

Selv inden for den samme CO2-fremtid er der forskelle i klimaudviklingen mellem de enkelte kommuner. Kommunale forskelle kan ses direkte på kortvisningen via farveindikationen.

Hvilken model bygger data på?

Data i Klimaatlas bygger på en lang række regionale nedskaleringer af globale klimamodeller (i CORDEX-ensemblet). Pt. er antallet af modeller 36. Data vises som statistikker over resultaterne fra de forskellige modeller.

Hvad er den højeste data-opløsning?

Klimaatlas indeholder data for det danske kvadratnet i 1x1 km gitter, som den højeste opløsning. Data findes desuden i 3x3 km gitter. Ønskes en anden opløsning, skal brugeren interpolere data til det pågældende grid/gitter.

Hvad siger Klimaatlas om udviklingen på 10-20 års skala?

Klimaatlas giver temperatur- og nedbørs-statistikker for perioden 2011-2040. Men som med enhver klimafremskrivning er der usikkerhed, og data for enkelte år kan ikke angives. Den bagvedliggende klimatrend er så lille, at den på en 10-års horisont vil overskygges af år-til-år variationer.

Hvorfor går fremskrivningerne til 2100?

Klimaatlas baserer sig på internationale samarbejder om nedskalering af globale klimamodeller. På denne måde indgår 36 modeller, som samlet giver det bedste bud på fremtiden og på usikkerheden forbundet med fremskrivningerne. I disse internationale samarbejder har protokollerne hidtil foreskrevet kørsler ud til 2100. Derfor findes der pt. ikke datamateriale længere frem.

Fremrykkes slut-horisonten ved fremtidige opdateringer?

Det planlægger vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi holder foreløbig fast i 2100, da modellerne har denne rækkevidde.

Kommer der data om 100-års-stormfloder?

Ja. Data kommer med opdateringen af Klimaatlas i 2020 sammen med data om worst-case-stormfloder.

I hvilke formater kan jeg få data?

Data kan downloades som excel, NetCDF og som GIS-filer (REST/WFS). Desuden er der adgang til pdf-rapport på kommuneniveau og en for hele Danmark.

Hvad må jeg bruge data til?

DMI's data fra Klimaatlas kan frit benyttes, videreformidles og viderebearbejdes. For yderligere information om vilkår for anvendelsen af data henvises til 'Vilkår for anvendelse af DMI's data i Klimaatlas'.

Hvordan bliver jeg informeret om nye data-versioner?

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du automatisk en advisering, når der kommer nye data, opdateringer eller andre vigtige informationer om Klimaatlas. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet nederst på alle Klimaatlas-sider.

Kan jeg afmelde nyhedsbrevet?

Du kan afmelde nyhedsbrevet via afmeldefunktionen i selve mailen. Du kan desuden til enhver tid kontakte DMI via 'Kontakt' nederst på alle sider og bede om at få dine brugeroplysninger slettet og nyhedsbrevet afmeldt.

Er data tilgængelig i GIS format?

Ja. Data kan hentes i GIS-format (REST/WFS) via vores GIS-service. DMI tilbyder ikke GIS-support til denne GIS-service.

Er Klimaatlas optimeret til mobilbrug?

Klimaatlas er primært udviklet som et værktøj til den professionelle bruger, der arbejder via sin pc. Det betyder, at bl.a. navigation, kortmodul og grafer er optimeret til en pc med stor skærm og mus. Klimaatlas kan også tilgås fra tablet og mobiltelefon. Her vil der dog være visse begrænsninger i visningen pga. den mindre skærm.

Hvor får jeg hjælp og giver feedback til Klimaatlas?

Har du spørgsmål eller kommentarer til DMI's Klimaatlas, kan du benytte dette kontakt-link. Herefter skal du vælge type af bruger, f.eks. borger eller forsker og udfylder derefter en kontaktformular. Det er også muligt at ringe til DMI's kundecenter på (+45) 39 15 75 00. Åbningstider: Mandag til torsdag 9.00-12.00, fredag 9.30-12.00. DMI opsamler spørgsmål og feedback fra brugerne og opdaterer løbende denne FAQ.

Med hvilken baggrund er Klimaatlas besluttet?

Klimaatlas udspringer af Finanslov 2018 som et initiativ om et landsdækkende klimaatlas, som skal udruste de danske kommuner med pålidelig viden om fremtidens ekstreme vejr. Klimaatlasset er del af en større pakke til initiativer på kystbeskyttelses- og klimatilpasningsområdet. Klimaatlas har ophæng i planloven og har en bevilling på 27,2 mio. kroner over en fireårig periode.

Få besked, når vi opdaterer data

Skriv din email i feltet. Så får du besked, når data opdateres.