Højden af tsunami og opløb

Højden på en tsunami afhænger af faktorer som hvordan den er skabt, og hvor den bevæger sig hen.

Hvor høj en tsunami er i det øjeblik, den bliver skabt, er svært at sige. Det er aldrig observeret med sikkerhed. For undersøiske jordskælv er et rimeligt bud en højde, der svarer til, hvor meget havbunden har sat sig. Det kan man måle efterfølgende, og resultatet er som regel af størrelsesorden 10 meter.

For en anden vigtige tsunami-årsag, bjergskred, er det muligt at starthøjden af tsunamien er 100 meter eller mere. Til gengæld rammer bjergskred en mindre del af havet.

Udstrækningen af et jordskælv, altså det område, der oplever en niveauændring, kan være flere tusinde kvadratkilometer.

billede af brydende bølge

Hvor høje tsunamier er, når de rammer kysten kan varierer. Eksempler fra bl.a. Hawaii har vist, at mens nogle kyststrækninger bliver ramt af 15 meter høje bølger, slipper andre med 5-6 meter bølger.

Tsunamien breder sig ud fra oprindelsespunktet og mister herfra hurtigt højde. Det sker bla. fordi bølgefronten ofte bliver længere, jo længere man kommer væk fra dette punkt. En typisk bølgehøjde i denne fase, hvor den bevæger sig på dybt vand, er ½-1 meter. Til gengæld er bølgehastigheden meget stor.

Når tsunamien nærmer sig kysten, bliver den kortere og langsommere. Samtidigt med at hastigheden falder, bygges højden op. Den største højde har bølgen, når den rammer kysten, og den kan være alt fra nogle få meter og op til 30-40 meter. Det afhænger af kystens udformning og dybdeprofilet ud for kysten.

Eksempler fra bl.a. Hawaii har vist, at mens nogle kyststrækninger bliver ramt af 15 meter høje bølger, slipper andre med 5-6 meter bølger ved den samme hændelse.

Opløb

Den sidste fase er opløb, også kendt som 'run-up'. Tsunamien strømmer ind i terrænet, og på grund af strømhastigheden kan vandet erfaringsmæssigt løbe op til en terrænhøjde, der er 2-4 gange højere end bølgehøjden, inden energien er brugt op, og bølgen trækker sig tilbage igen.

Opløbet er vanskeligt at forudsige eller beregne, selv når man kender til tsunamiens egenskaber inden den rammer kysten. Man er ofte begrænset til efterfølgende at registrere, hvor højt bølgen nåede op i terrænet.

Det højeste registrerede opløb stammer fra en hændelse i 1958, da en tsunami ramte en fjord i Alaska. En del af et kilometerhøjt bjergmassiv skred i havet som følge af et lokalt jordskælv. Bølgen, som blev skabt af nedslaget, ryddede al vegetation fra fjordens kyster op til en højde af godt 500 meter.

Temaansvarlig Jacob Woge Nielsen
Opdateret 3. juli 2018