Dobbelt bølgehøjde

Det er nødvendigt at være enige om, hvordan man måler en bølges højde, så kommunikationen kan være tydelig, og farlige situationer minimeres eller helt undgås.

Man anvender to kriterier til at bestemme, om en bølge kan kaldes ekstrem.

Det ene er baseret på bølgehøjden, målt fra bølgetop til bølgedal. Det andet er baseret på højden af bølgetoppen (crest height), som, hvis bølgetoppen er lige så høj som bølgedalen er dyb, er lig med halvdelen af bølgehøjden.

Begge kriterier sammenligner højden af den største bølge med højden af de omgivende bølger, og hvis blot et af kriterierne er opfyldt, har vi en ekstrem, dvs. en unormal bølge.

For det første kalder vi en bølge ekstrem, hvis den er mere end dobbelt så høj som de omgivende bølger. I en sø på 1 meter er bølgen ekstremt høj, hvis den er mere end 2 meter høj. Hvis søen er 10 meter, er en ekstrem bølge 20 meter høj eller mere.

For det andet kalder vi en bølge ekstrem, hvis 'crest height' er mindst 1,2 gange bølgehøjden. Igen, i en sø på 10 meter en en bølge ekstrem hvis 'crest height' er mindst 12 meter.

Bølgehøjdekriteriet er vigtigt for trafik til søs. 'Crest height'-kriteriet er vigtigt for faste installationer, hvor man interesserer sig for, hvor højt bølgeslaget kan nå op.

billede af brydende bølge

Man måler højden af en bølge på to måder, nemlig med 'bølgehøjdekriteriet' og med 'crest height'.

Om man skal kalde ekstreme bølger (defineret i henhold til disse kriterier) i forholdsvis lav sø for monsterbølger, kan diskuteres. Hvad der er farligt til søs, afhænger af det fartøj, man er ude i. I kajak eller robåd vil man opleve en bølge af dobbelt højde som livsfarlig, selv i sø af moderat højde.

Mens monsterbølgen adskiller sig fra omgivelserne ved sin højde, gør den det ikke ved sin længde. Bølgelængden, målt som afstanden mellem to bølgtoppe, er omtrent som for normale bølger. Derfor bliver monsterbølger meget stejle, og det er velsagtens det, der gør dem så farlige.

I høj sø ligner bølgen en mur af vand, der pludseligt rejser sig fra havet, for derefter pludseligt at forsvinde igen. En tur ned ad sådan en bølgeside svarer til en tur i rutschebanen i Tivoli eller Dyrehavsbakken. Der er nærmest tale om frit fald.

Ifølge nogle beretninger kan monsterbølger komme i grupper på tre. Den første bølge kan skibet måske klare, men det tager tid, før vandet er strømmet af dækket, og før skibet er rettet op igen og ligger rigtigt i forhold til søen. Hvis bølge nummer to rammer inden skibet er manøvreret på plads, er det let at forestille sig, at det vil rulle rundt og synke i løbet af kort tid.

Temaansvarlig Jacob Woge Nielsen
Opdateret 12. juli 2018