Bølgemodeller og forudsigelser

Den daglige vejrudsigt giver en vindprognose for de kommende dage. Vindprognosen anvendes derefter til at beregne hvor høje bølgerne vil blive på et givet sted. Hvis vejrudsigten er god, bliver den beregnede bølgehøjde næsten altid korrekt.

Udsigten for bølgehøjde bliver anvendt til støtte for færgefart og mere generelt i rutevejledning for skibstrafikken. Den assisterende meteorolog kan rådgive, så skibe bliver dirigeret uden om områder, hvor de skal arbejde sig mod vinden, eller hvor søen vil blive for hård for det pågældende skib.

billede af storebæltsbroen

Storebæltsbroen i hård vind. Foto: Lene Holck.

Bølgemodel

En typisk, operationel bølgemodel beregner, hvordan havet optager energi fra vinden og omsætter den til bølger, hvordan energien flyttes rundt mellem bølger med forskellig periode og retning, samt hvordan energien tabes igen, når bølgerne brydes.

Modellen kan også beregne, hvordan andre forhold spiller ind, f.eks. vekselvirkning med havstrøm, havbund, havis og tidevand.

Bølgemodellen regner ikke direkte på bølgehøjde, men på bølgeenergi. I stedet for at følge de enkelte bølger - hvilket ville være en uoverkommelig regneopgave - beskrives havoverfladen statistisk.

En operationel bølgemodel er således ikke egnet til at forudsige højden af enkelte kæmpebølger. Man kan højst nå til at udtale sig om risikoen for, at de opstår.

En typisk bølgemodel beregner bølgeenergien for et antal forskellige perioder (som regel fra ½-25 sekunder) og for et antal kompasretninger. I hvert punkt, hvor man vil kende havets tilstand, giver det ca. 1.000 bidrag til den samlede bølgeenergi. Dette kaldes et bølgespektrum.

Ud fra bølgespektret, altså energiens fordeling på de forskellige bølgeretninger og -perioder, beregner man bla. signifikant bølgehøjde, middel bølgeperiode samt højde og retning af dønning.

Temaansvarlig Jacob Woge Nielsen
Opdateret 12. juli 2018