Iskappen og klimaændringer i Grønland

Nogle dele af Grønland er allerede begyndt at vise tegn på påvirkning af klimaforandringer. Bla. vokser der nu en større mængde forskellige plantearter og gletsjere svinder ind.
 

Illustration af isens flydemønster

Illustration af de tre processer, som afgør, om Indlandsisen vokser eller svinder ind. Det skal bemærkes, at højden på iskappen er overdrevet for at fremme forståelsen. Grafik: Diego Winterborg.

Det er summen af tre processer, som afgør, om Indlandsisen vokser eller svinder ind: 

1. Akkumulation af sne på toppen af iskappen øger massen.

2. Sneen omdannes med tiden til is, som synker ned gennem iskappen og flyder ud imod siderne.

3. Smeltning på de nedre dele af iskappen og kælvning af isbjerge fra udløbsgletscherne reducerer mængden af is. 

Klimaændringer

Som resten af Arktis er Indlandsisen, kystområderne og de omgivende have meget følsomme over for klimaændringer, fordi ændringer i temperaturer omkring frysepunktet både påvirker miljøet og livsbetingelserne for planter, dyr og mennesker.

DMI har udført beregninger med både globale klimamodeller og med regionale klimamodeller for Grønland frem til slutningen af dette århundrede.

Beregningerne som vises her tager udgangspunkt i et af IPCC's udslipsscenarier, som kaldes RCP8.5. Scenariet er baseret på et fremtidsbillede, som er karakteriseret ved relativt lav økonomisk vækst, høj befolkningsvækst og beskeden introduktion af effektive teknologier, der medfører relativt høje niveauer på udslip af drivhusgasser.

DMI's beregninger frem til 2100 giver generelle temperaturstigninger i Grønland på 5−7 °C. Opvarmningen er betydeligt større end den gennemsnitlige temperaturstigning på globalt plan. Ved Grønlands østkyst viser modelberegningerne en temperaturstigning på hele 8−9 °C sidst i perioden.

Opvarmningen er størst om vinteren, og der bliver færre ekstremt kolde dage.

Klimaændringer vil dermed også lede til mere smeltning af is og en stigning i sne på overfladen af Indlandsisen.

Forventede ændringer i temperatur

Verdenskortet til venstre viser de forventede ændringer i temperaturen sidst i århundredet set i forhold til perioden 1986-2005 for de globale klimamodeller. Opvarmningen bliver størst i Arktis. Kortet til højre viser de forventede ændringer i temperatur for den regionale klimamodel for Grønland. Den beregnede udvikling er baseret på IPCC's RCP8.5 scenarium.

Modelberegningerne viser også andre klimaændringer. F.eks. begynder afsmeltningen af sneen tidligere om foråret mod syd. Desuden bliver der generelle stigninger i nedbøren i Grønland på 50−60 procent; i det nordlige Grønland dog lokalt helt op til 350 procent om vinteren i områder, som i øjeblikket er meget tørre.

Billede af Russel gletsjer udenfor Kangerlussuaq, Grønland

Modelberegninger peger på, at de store temperaturstigninger i Arktis i løbet af århundredet vil få iskappen til at skrumpe ind. Foto: Jesper S. Jørgensen.

Dokumenteret istab

Indtil 1990erme mente klimaforskerne, at akkumulationen af sne og massetabet modsvarede hinanden, så Indlandsisen var i balance.

Først i de senere år er det muligt at overvåge hele den enorme iskappe med satellitter samt ved målinger fra fly.

Observationerne har vist, at Indlandsisen gennemsnitlig siden 1991 mister omkring 170 kubikkilometer is hvert år, hvilket fører til en årlig vandstandsstigning i verdenshavene på omkring 0,4 millimeter. Der er dog større variationer fra år til år.

I de hidtil største smelteår, er der tabt ca. 440 kubikkilometer is.

I de seneste årtier er afsmeltningen fra de nedre dele af iskappen ud imod isranden øget, og smeltesæsonen er blevet længere. Målinger af smeltningen er blevet udført siden 1979, og de fem største smelteår ligger alle efter 2000.

Samtidig er mange af de store udløbsgletsjere accelereret i de senere år – nogle fordoblede i en periode deres hastighed – og massetabet ved kælving af isbjerge er steget.

Klimaforskerne vurderer, at øget afsmeltning og kælving af flere isbjerge hver især står for omkring halvdelen af det observerede massetab af Indlandsisen.

Det varmere klima vil markant øge mængden af sne, der falder på toppen af iskappen, men samtidig vil både afsmeltningen og kælvningen af isbjerge accelerere.

DMI arbejder nu med at kombinere højtopløste regionale klimamodeller med iskappemodeller, som kan give et realistisk bud på, hvordan Indlandsisen vil reagere på fremtidige klimaændringer.

Billede af isbjørn på isen

En isbjørn jager sæler fra isflager i Framstrædet. Hvis opvarmningen af Arktis får havisen til at svinde drastisk ind, er selve ikonet på det arktiske dyreliv truet på sin eksistens. Foto: Gorm Dybkjær.

Se mange flere detaljer om fremtidens klima i Grønland her

Temaansvarlig Ruth Mottram
Delvist baseret på tekst af Rolf Haugaard Nielsen
Opdateret 4. juni 2018