Indlandsisen på Grønland

Grønland er verdens største ø med areal på over 2,2 millioner kvadratkilometer – næsten 50 gange Danmarks størrelse. Det nordligste punkt er kun 740 kilometer fra Nordpolen, mens sydspidsen ligger på samme breddegrad som Oslo. Landets nordlige del knytter sig nært til det nordamerikanske kontinent, som kun er skilt fra øen af et smalt og ofte isfyldt hav, mens Sydgrønland indtager en mellemstilling mellem kontinentet i vest og oceanet i øst.
 

Et billede af en bygning tæt på den grønlandske kyst

Grønlands indbyggere bor - så at sige - på randen af isen. Foto: Ruth Mottram, Klimaforsker ved DMI.

Den enorme ø er helt domineret af indlandsisen, som dækker 80 procent af Grønland. Den resterende femtedel af øen er hjemsted for landets dyreliv og planteliv, og det er her menneskene bor, især på de kyststrækninger, hvor der er adgang til åbent vand.

Indlandsisen er den næststørste iskappe i verden efter Antarktis, det svarer til cirka 2,9 millioner kubikkilometer is, og indlandsisen er mere end 3 kilometer høj i midten. Hvis al isen smeltede, ville vandstanden i verdenshavene stige med omkring 7 meter.

Klimaet i Grønland varierer enormt fra nord til syd, men er som helhed arktisk. Kun i den sydligste del af Grønland kan der vokse skov. Som resten af Arktis er indlandsisen, kystområderne og de omgivende have meget følsomme over for klimaændringer, fordi ændringer i temperaturer omkring frysepunktet både påvirker miljøet og livsbetingelserne for planter, dyr og mennesker. Nogle dele af Grønland er allerede begyndt at vise tegn på påvirkning af klimaforandringer i bl.a., en større mængde af forskellige plantearter, tilbagetrækning af gletsjere osv.

Et billede af en isbjørn på isen

En isbjørn jager sæler fra isflager i Framstrædet. Hvis opvarmningen af Arktis får havisen til at svinde dramatisk ind, er selve ikonet på det arktiske dyreliv truet på sin eksistens. Foto: Gorm Dybkjær, DMI.

Klimamodellerne peger entydigt på, at temperaturstigningerne som følge af den menneskeskabte drivhuseffekt vil slå stærkest igennem i Arktis frem imod år 2100. I Grønland kan klimaet blive 5-7 grader varmere sidst i århundredet. Klimamodeller peger dermed også på større mængde nedbør, særligt om sommeren. Klimaændringer vil dermed også lede til mere smeltning og en stigning i sne på overfladen af indlandsisen.

For flere detaljer om fremtidige klimaforandringer, læs rapport 15-04.

Temaansvarlig Ruth Mottram
Delvist baseret på tekst af Rolf Haugaard Nielsen
Opdateret 4. juni 2018