Sådan bruger Woodsense DMI’s Frie Data til at gøre byggeri mere bæredygtigt

Firmaet Woodsense har kun få år på bagen, og deres formål er, at gøre det endnu mere attraktivt at få mere bæredygtighed ind i byggebranchen ved at øge brugen af træ. Fugt, vind og vejr er dog helt afgørende for levetiden på træ. Derfor har Woodsense lavet en sensor, som kombineret med DMI’s målinger kan spore fugt, og skader kan udbedres i tide. På den måde bliver træ det bæredygtige valg ved byggeri og renovering. Læs med her og bliv klogere på, hvordan Woodsense bruger DMI’s Frie Data.

Woodsense

Hvis nybyggeri og renoveringer skal gøres mere bæredygtige, kan man blandt andet bruge naturmaterialer som træ. Men ligesom med de fleste andre byggematerialer har træ særligt ét opmærksomhedspunkt for bygherrer, og det er fugt.
Firmaet Woodsense vil gøre det mere attraktivt at bruge træ som byggemateriale, og de har derfor udviklet en sensor, som kan overvåge, om der er fugt i trækonstruktioner.

Sensoren monteres på trækonstruktionens kritiske steder og sender fugtmålinger fra træet til Woodsenses platform. Her bliver fugtdata fra måleren samt målerens placering kombineret med DMI’s meteorologiske observationer fra nærliggende målestationer i realtid.

”Hvis måleren sidder i en gavl under et tag, kan den f.eks. afsløre, om der kommer fugt eller vand fra en læk. Jo tidligere man opdager en læk, des mindre skal man skifte ud af materialer, og des bedre holdbarhed får træet. Så vi håber, at vi kan udbrede brugen af træ som byggemateriale ved brugen af vores sensor og den smarte teknologi, som vi i dag kan benytte os af.”

Sensoren kan anvendes i bl.a. byggebranchen og træindustrien til kvalitetssikring og overvågning under byggeprocessen, ligesom den kan anvendes til dokumentationsformål, idet der løbende kan udtrækkes rapporter om konstruktionens kvalitet.

Firmaet har udviklet en algoritme, som anvender nedbør, luftfugtighed, lufttryk, dugpunkt, vindretning og vindhastighed til at vurdere, om graden af fugt i træet er på et acceptabelt niveau.
For at få det bedste bud på det lokale vejr ved sensorens placering, har Woodsense interpoleret mellem data fra omkringliggende målestationer.

Ifølge Lasse Regin, som er én af grundlæggerne bag Woodsense, er DMI’s målinger afgørende for, at Woodsense får optimeret sin algoritme så godt som muligt.

”Måleren detekterer fugtigheden i træet, mens DMI’s målere afslører vejret uden for. Ved at sammenholde målerens data med DMI’s data kan vi spore uregelmæssigheder i tide.”

fortæller Lasse Regin, og fortsætter:

”Hvis måleren sidder i en gavl under et tag, kan den f.eks. afsløre, om der kommer fugt eller vand fra en læk. Jo tidligere man opdager en læk, des mindre skal man skifte ud af materialer, og des bedre holdbarhed får træet. Så vi håber, at vi kan udbrede brugen af træ som byggemateriale ved brugen af vores sensor og den smarte teknologi, som vi i dag kan benytte os af.”

Sensoren kan anvendes i bl.a. byggebranchen og træindustrien til kvalitetssikring og overvågning under byggeprocessen, ligesom den kan anvendes til dokumentationsformål, idet der løbende kan udtrækkes rapporter om konstruktionens kvalitet.

DMI, april 2021