Glatføre

På DMI's vejrkort kan du se, om der er risiko for glatte veje i dit område.

Områder med risiko for glatte veje bliver vist som et blåt lag på Vejrkortet. Den blå farve vises, når vejtemperaturerne forventes tæt på eller under frysepunktet.

Den første visning på tidslinjen er baseret på aktuelle målinger fra Vejmyndighedernes glatføremålestationer, og herefter vises prognosen. Prognosen strækker sig et døgn frem i tiden og er opdelt efter hele timer. Data opdateres en gang i timen.

Risikoen for glatte veje vises udelukkende for Danmark og gælder dermed ikke omkringliggende landområder som Sverige og Tyskland, selvom der også ses udsnit af disse på kortet. 

Der kan opstå fejl eller udfald på målestationer, som kan medføre tilsvarende fejl eller udfald på prognosevisningen.

DMI forholder sig udelukkende til, om de vejrmæssige forhold for glatte veje er til stede. For at se den aktuelle trafiksituation, hvor der er saltet osv. henvises til Vejdirektoratet.

Beskrivelse af vejrkort med glatførevarsling

Eksempel på Vejrkortet med visning af glatføre.