Den længste synlige bølgelængde er rød, som vi finder yderst i den primære regnbue. Derefter kommer orange, gul, grøn, turkis, indigo, og violet som den korteste synlige bølgelængde.
Regnbuer er hyppigst associeret med sollys, men også kraftigt månelys kan danne regnbuer, som dog er noget mindre lys- og farvestærke.
Den sekundære regnbue
Af og til forekommer en svagere udviklet regnbue uden på den første nederste bue. Den kaldes den sekundære regnbue og skyldes at lysstrålerne har gennemgået en ekstra spejling inden i vanddråberne, før de når vores øjne.
Den sekundære regnbue kan ses på himlen ca. 9° over den primære - altså 51° fra det indfaldende sollys.
Sekundærbuen har en omvendt farverækkefølge med violet yderst og rød inderst. Farverne er ikke helt så klare som i den primære regnbue.
Alexanders mørke bånd
Når solstrålerne rammer regndråberne reflekteres de tilbage i en vinkel på 42° eller mindre - men aldrig i en vinkel der er større. Derfor vil området indenfor regnbuen virke lysere end udenfor.
Er både den primære og den sekundære regnbue synlig vil man af og til kunne se et tilsvarende mørkt område mellem de to regnbuer. De solstråler der bliver spejlet to gange og danner den sekundære regnbue vil blive sendt tilbage med en vinkel der er 51° eller større, men aldrig mindre.
Området udenfor den sekundære regnbue vil derfor blive lysere end indenfor. Alt i alt vil resultatet være et mørkt bånd mellem de to regnbuer - også kaldet Alexanders mørke bånd - opkaldt efter den græske filosof Alexander af Afrodisias, der beskrev fænomenet i forbindelse med regnbuer omkring år 200.
