Selv om ordet ORKAN kunne læses i DMI's vejrudsigter allerede dagen før den 3. december 1999, måtte vi bagefter sande, at orkanen var kommet bag på Danmark.
Efter orkanen kunne det konstateres, at der var plads til forbedring. DMI tog derfor kontakt til beredskabsmyndighederne og allerede ved den næste storm 14 dage senere, var der indført procedurer, så beredskabsmyndighederne modtog vejrinformation direkte fra DMI.
En af problemstillingerne omkring orkanen var faktisk, at mange ikke vidste, hvor voldsom en orkan kan være. Det gjorde formidlingsopgaven særlig vanskelig.
Det blev fulgt op året efter, hvor DMI begyndte at udsende særlige varsler til befolkningen og beredskabsmyndighederne. F.eks. kom der blinkende lamper på DMI's hjemmeside, når der var voldsomt vejr i vente.
Udvikling af vejrmodellerne
Samtidig arbejdede udviklerne af vejrmodeller ved DMI på at finde ud af, om orkanen kunne forudsiges næsten perfekt. Det viste sig, at der kunne opnås en meget fin prognose, selvom afstanden mellem modellens gitterpunkter var ca. 15 km, når modellen kørte på et tilstrækkeligt stort geografisk område med input fra gode vejrdata fra atmosfæren.
En mere finmasket model er dog en fordel, når der skal beregnes nøjagtige vinde i kystområder, fordi vinden ændrer sig meget mellem hav og land. Det er en af årsagerne til, at vejrmodellerne i dag er mere finmaskede end i 1999. Den langt større computerkraft i dag har gjort denne udvikling mulig.
