Brændpunkt i Arktis


Klimaforandringer i Arktis har stor betydning både lokalt og globalt, og derfor holder Nationalt Center for Klimaforskning stærkt fokus på området. For temperaturen stiger langt hurtigere i Arktis end gennemsnittet for hele kloden, og med varmen følger både økonomiske muligheder og sikkerhedspolitiske udfordringer.

Havis fragtskib

Set over hele Arktis er temperaturen steget med 4.5 ⁰C over de sidste 40 år. Lokalt er ændringerne dog markant større. Temperaturen er steget med op til 10 ⁰C i det nordøstlige Barentshav, hvor sæsonen uden is også er blevet længere. Foto: iStock

Opvarmningen i Arktis går hurtigere end noget andet sted på kloden.

Et nyligt studie anført af forskere fra det finske meteorologiske institut viser, at den målte opvarmning i Arktis er gået fire gange så hurtigt som det globale gennemsnit i samme periode, set over de seneste fire årtier. Studiet finder du her: https://www.nature.com/articles/s43247-022-00498-3

Opvarmningen har store konsekvenser for samfund og levevis i Arktis, der påvirkes på flere måder.

For når temperaturen stiger, sætter det gang i en række ændringer i klimaet – havisen skrumper, permafrosten tør, og Indlandsisen og mindre gletsjere smelter. Ændringer, der rammer både lokalt og globalt.

I det store billede vil smeltende iskapper bidrage til et stigende havniveau, som så skal håndteres af infrastruktur lokalt verden over.

Kysterosion og tøende permafrost skaber ligeledes problemer for den lokale infrastruktur – alt fra bygninger, veje, havne, energi- og vandforsyning kan komme til at stå på et gradvist mere ustabilt fundament.

En særlig vigtig faktor er havisen.

Geopolitisk knudepunkt
Når havisen skrumper, åbnes flere sejlruter og Arktis bliver mere tilgængeligt.

Mere isfrit farvand får derfor stor betydning for den geopolitiske scene og giver både nye muligheder og udfordringer.

- Den globale opvarmning kan få store konsekvenser for sikkerhed og sikkerhedspolitikken i det arktiske område, for når havisen skrumper, og permafrosten tør, så skal der opereres under nye og til tider farligere forhold, samtidig med at der åbnes for nye aktører. Der er god grund til fortsat at holde skarpt øje med Arktis, hvor klimaforandringerne ændrer forholdene i et meget højt tempo, siger Adrian Lema, chef i NCKF.

At denne viden er efterspurgt, illustreres af at Adrian Lema og NCKF-forskere bare i den seneste måned har været i Folketinget for at rådgive Nato-parlamentarikere, rejst til Montreal for at afrunde et 10-årigt fokus på arktiske hav- og is-prognoser, bidraget med klimaperspektiver på den sikkerhedspolitiske udvikling for Danmark i den såkaldte Zilmer-rapport og har oplyst om og debatteret Arktiske klimaforandringer på Klimafolkemødet. Samtidig har NCKF forskere rådgivet det Europæiske Rumagentur (ESA) om bygning af nye satellitter, der kan observere ændringerne i Arktis med større detaljegrad.

Sejlads og sikkerhed
Havis er en alvorlig udfordring for de søfarende omkring Grønland og i Det Arktiske Ocean.

Satellitobservationer, som forskere i NCKF bearbejder og analyserer sammen med internationale forskningskolleger, bekræfter, at havisen allerede er skrumpet. 

- Over de seneste årtier er havisens sommerudbredelse faldet med mere end 10 procent per årti. Og modelfremskrivningerne viser, at havisen vil fortsætte med at skrumpe i fremtiden, vurderer Till Andreas Soya Rasmussen, der er havisforsker og temaleder for arktiske forskningsprojekter i NCKF.

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel konkluderer, at vi sandsynligvis kommer til at opleve en isfri sommer i Arktis inden 2050.

Havisens tilbagetrækning åbner muligheder for forskellige aktører og dermed flere skibe nær iskanten og helt ind i isen, da denne ikke bare bliver mindre i udstrækning men også i tykkelse. Er skibet bygget til det, er trafikken i isfyldte områder mulig – med tilstrækkelig opdateret information om is og isbjerge, der kan minimere risikoen for at møde den tykkeste is eller isbjerge. For selv i et mere tilgængeligt Arktis med et mere isfrit ocean er vinteren tilstrækkelig kold til hvert år at danne store mængder is. Og udløbsgletsjerne på Indlandsisen vil også fremover søsætte nye isbjerge, der udfordrer sejladssikkerheden.

- Med nye transportruter og nye betingelser langs landegrænserne mellem de Arktiske stater, bliver Arktis i stigende grad et geopolitisk centrum, der også involverer lande langt fra polarcirklen. Derfor vil kendskabet til isens udstrækning og tykkelse også have betydning for ikke bare sikkerheden til søs, men også det sikkerhedspolitiske klima og forholdet mellem verdens stormagter og de Arktiske stater – herunder Grønland og det danske kongerige, siger NCKF-chef Adrian Lema.

Så meget er havtemperaturen steget i Arktis
Når havet i Arktis mister sit isolerende låg – havisen – så stiger temperaturen om sommeren i havoverfladen hurtigere. Hvor hurtigt, arbejder forskere i Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) sammen med forskere på DTU for at fastslå.

Havisen gør det Arktiske Ocean svært fremkommeligt, og derfor er satellitobservationer helt essentielle for at beskrive havisen, havets overfladetemperatur og de ændringer, der er i gang. For at fastslå, hvor meget varmere havet bliver, når isen forsvinder, har forskerne kigget på historikken fra 1982 og frem til i dag.

Nye undersøgelser viser, at set over hele Arktis er hav- og isoverfladetemperaturen steget med 4,5 ⁰C. Samtidig er temperaturen steget med op til 10 ⁰C i det nordøstlige Barentshav, hvor sæsonen uden is er blevet længere i den pågældende periode.

Den store ændring i temperaturen i disse områder illustrerer, hvordan den skrumpende havis bidrager til en selvforstærkende proces, der vil øge opvarmningen og afsmeltningen af havisen, når overfladen bliver gradvist mindre hvid.

- Når havisen er smeltet, og solen får fri adgang til havet, så kan der optages mere varme i den øverste del af havet, hvilket vil føre til varmere overfladetemperaturer. Dette studie giver et indblik i, hvor meget det drejer sig om. Og når havoverfladetemperaturen stiger, så smelter endnu mere havis, siger Pia Nielsen-Englyst, der står bag studiet og er ph.d.-studerende i NCKF’s enhed Satellitter og Arktis.

Få seneste status på havisen her.

Polarcirklen

- Med nye transportruter og nye betingelser langs landegrænserne mellem de Arktiske stater bliver Arktis i stigende grad et geopolitisk centrum, der også involverer lande langt fra polarcirklen, siger NCKF-chef Adrian Lema. Illustration: Istock

Af Torben Bjørgheim Abildgaard
3. oktober 2022

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle