Ny unik viden om klimaet i de arktiske egne

DMI har bidraget til et unikt datasæt, der giver detaljeret information om klimaet i de arktiske egne.  Datasættet sætter en ny standard for kvaliteten af meteorologiske data til stor nytte for klimaforskningen og er frit tilgængelig via den europæiske klimaservice Copernicus Climate Change Service.

 

Grønland

Foto: Toke Brødsgaard

I over fire år har en større international forskningsgruppe med flere ansatte på DMI arbejdet på en reanalyse af klimaet i de arktiske områder kendt som CARRA (Copernicus Arctic Regional ReAnalysis).

Resultatet af arbejdet er et unikt datasæt, som har et meget højere detaljeringsniveau end noget, der har været tilgængeligt før. Datasættet sætter hermed en ny standard for kvaliteten af meteorologiske data i de arktiske egne - nærmere bestemt Grønland, Island, Svalbard og områderne i og omkring Barentshavet.

Stor nytte for klimaforskning

En reanalyse giver information om klimaet selv på steder, hvor der ikke er direkte observationer af vejret, som for eksempel højt oppe i atmosfæren og over øde havområder, og kan på den måde give et enestående indblik i og forståelse af klimaforandringer.

Datasættet er derfor nyttigt for alle, som er interesserede i arktisk klimaforskning. Det kan for eksempel være forskere, der studerer udviklingen af ​​gletsjere i Arktis og har brug for detaljerede oplysninger om, hvordan vejret har påvirket de enkelte gletsjere over tid.

Dataene kan downloades i C3S Climate Data Store her.

Læs mere om den arktiske reanalyse her.

Faktaboks I Hvad er en reanalyse?
En reanalyse er, når vejret genberegnes tilbage i tiden med en og samme model.

En reanalyse bruger dybest set den samme værktøjskasse, der er nødvendig for at skabe en vejrudsigt. Forskellen er, at i stedet for at bruge værktøjerne til at beregne vejret frem i tid, foretages beregningerne mange gange i en historisk periode, der ligger tilbage i tiden. Fordelen er, at man kan inkludere flere vejrmålinger og bedre har tid til at kvalitetssikre disse. Dermed bliver reanalysen bedre end den analyse, der laves i den almindelige vejrudsigt.

Reanalysen laves ved, at vejrmålinger kombineres med computerberegninger af matematiske modeller. De matematiske modeller er baseret på naturlovene, blandt andet Newtons lov om impulsbevarelse og de grundlæggende ligninger for transport af sol- og varme-stråling. Derfor kan modellerne give en beskrivelse af virkeligheden, også der hvor der ikke er vejrmålinger. Resultatet er et finmasket gitter med tal, der for eksempel beskriver temperatur, vind, tryk og nedbør. Gitteret strækker sig fra jordens overflade og langt op i atmosfæren. På denne måde kan forskere kvantificere, hvordan vejret har været, ikke kun nøjagtigt på de steder, hvor der er en meteorologisk vejrstation, men i et regelmæssigt netværk af punkter.

Reanalyser med grovere opløsning, som tidligere har været tilgængelige, er blevet brugt til mange forskellige typer undersøgelser. Den tidligere globale reanalyse, ERA5, er den mest anvendte af alle datasæt til Copernicus Climate Change Service.

Fakta om CARRA

  • Datasættet CARRA (Copernicus Arctic Regional ReAnalysis) er en ny regional klimaanalyse for Arktis, som giver detaljer om, hvordan vejret og klimaet i Arktis har udviklet sig fra 1991 og frem til i dag.

  • Arbejdet er sponsoreret af Copernicus Climate Change Service (C3S). Det europæiske vejrmodel-center ECMWF implementerer C3S på vegne af Europakommissionen.

  • CARRA-dataene har en vandret opløsning på 2,5 km. Datasættet er åbent for offentligheden som en del af Copernicus Climate Change Service (C3S), en tjeneste der drives af European Center for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) på vegne af Europa-Kommissionen.

  • CARRA-reanalysen er udviklet af en international gruppe forskere fra Norges met.no, DMI, Sveriges SMHI, Islands IMO, Finlands FMI og Frankrigs Meteo France.

  • Projektet ledes af met.no.

  • Datasættet indeholder to domæner: CARRA-West dækker et område omkring Grønland og Island. CARRA-East dækker et område omkring Svalbard og Barentshavet. Dataproduktionen for de to domæner er blevet kørt af henholdsvis DMI og met.no.

  • DMI har blandt andet stået for opsætningen af det komplicerede modelsystem og den omfattende produktion af data for det vestlige CARRA-domæne. Derudover har DMI bidraget med satellit-udledte havis-koncentrationer, havoverflade-temperaturer, implementering af gletsjer-albedo data fra satellitter, reprocesserede radio-okkultationsdata samt data-assimileringen og indsamling af ekstra lokale måledata og kvalitetskontrollering (fx data fra grønlandske ASIAQ, Greenland Climate Network (GCnet) og PROgramme for Monitoring of Greenland Ice (PROMICE).

Af ph.d. klimafysiker Kristian Pagh Nielsen
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
22. november 2021

Viden om vejr og klima

Se alle