ForsideNyhederHistorisk dansk orkan fylder 20 år

Historisk dansk orkan fylder 20 år

For præcis 20 år siden drog en historisk orkan henover Danmark med store materielle ødelæggelser og desværre også tab af menneskeliv til følge. Orkanen satte ny dansk vindrekord. Ødelæggelserne havde været endnu mere katastrofale, hvis orkanen havde ramt samtidigt med Vadehavets astronomiske højvande.

Orkanen, der ramte Danmark om aftenen den 3. december 1999, startede natten før som et relativt udramatisk lavtryk på 976 hPa over Skotland. Lavtrykket drog herefter østover, og på sin tur over Nordsøen udviklede det sig eksplosivt til et have et lufttryk helt nede på 952 hPa og vindstyrker et godt stykke over orkanstyrke.  DMI navngav ikke storme og orkaner dengang, men lavtrykket fik senere betegnelsen ’Decemberorkanen’ grundet de historiske vindhastigheder.

Decemberorkanen set fra satellit

Satellitbillede fra amerikanske NOAA, der viser Decemberorkanen over Danmark klokken 17:49 den 3. december 1999.

For mange danskere står orkanen stadig manet dugfrisk i hukommelsen. Det gælder også for DMI´s vagtchef Thyge Rasmussen, der var på arbejde mens Decemberorkanen rasede. Du kan høre om hans erfaringer i videoen nedenfor.


Atmosfærisk bombe sprang over Nordsøen

En atmosfærisk bombe er et officielt begreb defineret ved, at et lavtryk falder drastisk med 24 hPa eller mere på et døgn. Orkanlavtrykket, der ramte Danmark den 3. december 1999, udviklede sig fra, at lufttrykket i dets centrum var på 976 hPa over Skotland til, at lufttrykket 12 timer senere var nede på 952 hPa over den nordvestlige del af Danmark. Betingelserne for en atmosfærisk bombe blev altså opfyldt på et halvt døgn. Atmosfæriske bomber er normale i vinterhalvåret, men plejer at forekomme ude i Nordatlanten langt væk fra Danmark.

Decemberorkanens overgang fra et relativt uskyldigt lavtryk til en fuldblodsorkan

Decemberorkanens overgang fra et relativt uskyldigt lavtryk til en fuldblodsorkan skete på et halvt døgn eller derunder. Teksten angiver lavtrykkets lufttryk på to forskellige tidspunkter. ”L” angiver lavtrykkets centrum til tidspunkterne.

Beaufort-skalaen

Beaufort-skalaen for vindstyrkerne.

Vindmåler tabte pusten

Orkanlavtrykket tog en bane henover eller lige syd om Limfjorden. I den type lavtryk, der rammer Danmark, forekommer de kraftigste vinde typisk syd for lavtrykket. Nordjylland  ’slap’ derfor med en hård middelvind, krydret med vindstød af stormstyrke. Som en stærk kontrast nåede man ved Vadehavet et godt stykke over orkan i vindstyrkerne. På Rømø blev der målt en middelvind på 38,1 m/s med vindstød, der susede op på utrolige 51,4 m/s. Men ved disse vindstyrker gik vindmåleren i stykker. De faktiske vindstyrker har derfor været endnu kraftigere. Andre steder i landet blev også ramt af vindstød langt over orkanstyrke.

Decemberorkanen havde da også den danske vindrekord, indtil orkanen ’Allan’ ramte Danmark i oktober 2013 med en højeste målt middelvind på 39,5 m/s og vindstød på 53,5 m/s. Men hvis vindmåleren ved Rømø ikke var blæst i stykker under Decemberorkanen, er det muligt, at rekorden havde bestået.

 

De kraftigste vindstød i m/s

De kraftigste vindstød i m/s målt under Decemberorkanen. Grafik: Mikael Scharling.

De kraftigste middelvinde

De kraftigste middelvinde i m/s målt under Decemberorkanen. Grafik: Mikael Scharling.

Vandstandsrekorden i Vadehavet kunne have været slået

DMI varsler om forhøjet vandstand i Vadehavet, hvis vandstanden forventes at komme over 2,4 m over normal vandstand (Dansk Vertikal Reference 1990). Under Decemberorkanen nåede vandstanden i Ribe op på 5,12 m, og herefter brød vandstandsmålerne ned. Så virkelighedens vandstand kan være kommet lidt højere op.

I Vadehavet har tidevandet også stor betydning for vandstanden - der kan nemlig være op til knap 2 meters forskel mellem astronomisk lav- og højvande. Der er 12 timer mellem hvert høj- og lavvande. Decemberorkanen ramte heldigvis ikke samtidigt med astronomisk højvande. Var dette sket, var vandstanden kommet 1-1,5 meter højere op og dermed potentielt været endnu højere end under Den Store Mandedrukning, der ramte i Vadehavet den 11. oktober 1634 med en vandstand oppe på rekordhøje 6,12 meter.

Ingen stigning i antallet af klasse 4-orkaner eller orkanagtige storme

Decemberorkanen skrev sig ind i historiebøgerne som en ’landsdækkende’ klasse 4-orkan på DMI´s stormliste. Klasse 4 er den øverste kategori på stormlisten, og for at nå derop skal to betingelser være opfyldt. Middelvinden skal være på over 28,5 m/s, og derudover skal mindst 10 % af landet have oplevet disse vindstyrker. Er 10-30 % af landet berørt af disse vindstyrker, siger man, at orkanen/ den orkanagtige storm er regional, og er mere end 30 % berørt, betegnes den som ”landsdækkende”.

DMI´s stormliste går tilbage til 1891. Det fremgår, at vi ikke har haft en ’landsdækkende’ klasse 4-orkan/orkanagtig storm siden Decemberorkanen.

Decemberorkanen var lærerig

Orkanen udviklede sig over et område med relativt mange meteorologiske målinger i modsætning til, hvis den havde hærget ude over Nordatlanten. Decemberorkanen gjorde derfor forskerne klogere på eksplosive lavtryks dynamik, og i kølvandet blev DMI´s vejrmodeller endnu bedre til at forudsige dannelsen af hidsige lavtryk. Derudover blev DMI´s måde at udsende varsler på ændret. Alt dette kan du læse mere om her.

Af Jesper Eriksen
3. december 2019

 

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Tirsdag er det jævndøgn – fra i morgen bliver natten længere end dagen

21. september 2020. Tirsdag er det efterårsjævndøgn, og det betyder, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret. Bøtten vender igen den 20. marts 2021 til forårsjævndøgn, hvor dagen igen bliver længere end natten.

Tidligste nattefrost i 15 år

18. september 2020. Sæsonens første nattefrost kom i de sene nattetimer natten til fredag den 18. september, og vi skal hele 15 år tilbage for at finde sidste gang, der kom nattefrost så tidligt på efteråret. Koldeste sted i nat var Isenvad i Midtjylland.

Ozonlaget under luppen: Det går bedre, men…

16. september 2020. Ozonlaget er i langsom bedring, vi kan dog først forvente et fuldt genoprettet ozonlag i 2060. Især Antarktis er et særligt udsat område, hvilket markeres af et årligt tilbagevendende ozonhul. I år blev der for første gang ligeledes fundet et ozonhul over Arktis. Men hvorfor får vi huller i ozonlaget, når mængden af ozonnedbrydende stoffer er faldet? Det kan hænge sammen med klimaforandringer.