ForsideNyhederHistorisk dansk orkan fylder 20 år

Historisk dansk orkan fylder 20 år

For præcis 20 år siden drog en historisk orkan henover Danmark med store materielle ødelæggelser og desværre også tab af menneskeliv til følge. Orkanen satte ny dansk vindrekord. Ødelæggelserne havde været endnu mere katastrofale, hvis orkanen havde ramt samtidigt med Vadehavets astronomiske højvande.

Orkanen, der ramte Danmark om aftenen den 3. december 1999, startede natten før som et relativt udramatisk lavtryk på 976 hPa over Skotland. Lavtrykket drog herefter østover, og på sin tur over Nordsøen udviklede det sig eksplosivt til et have et lufttryk helt nede på 952 hPa og vindstyrker et godt stykke over orkanstyrke.  DMI navngav ikke storme og orkaner dengang, men lavtrykket fik senere betegnelsen ’Decemberorkanen’ grundet de historiske vindhastigheder.

Decemberorkanen set fra satellit

Satellitbillede fra amerikanske NOAA, der viser Decemberorkanen over Danmark klokken 17:49 den 3. december 1999.

For mange danskere står orkanen stadig manet dugfrisk i hukommelsen. Det gælder også for DMI´s vagtchef Thyge Rasmussen, der var på arbejde mens Decemberorkanen rasede. Du kan høre om hans erfaringer i videoen nedenfor.


Atmosfærisk bombe sprang over Nordsøen

En atmosfærisk bombe er et officielt begreb defineret ved, at et lavtryk falder drastisk med 24 hPa eller mere på et døgn. Orkanlavtrykket, der ramte Danmark den 3. december 1999, udviklede sig fra, at lufttrykket i dets centrum var på 976 hPa over Skotland til, at lufttrykket 12 timer senere var nede på 952 hPa over den nordvestlige del af Danmark. Betingelserne for en atmosfærisk bombe blev altså opfyldt på et halvt døgn. Atmosfæriske bomber er normale i vinterhalvåret, men plejer at forekomme ude i Nordatlanten langt væk fra Danmark.

Decemberorkanens overgang fra et relativt uskyldigt lavtryk til en fuldblodsorkan

Decemberorkanens overgang fra et relativt uskyldigt lavtryk til en fuldblodsorkan skete på et halvt døgn eller derunder. Teksten angiver lavtrykkets lufttryk på to forskellige tidspunkter. ”L” angiver lavtrykkets centrum til tidspunkterne.

Vindmåler tabte pusten

Orkanlavtrykket tog en bane henover eller lige syd om Limfjorden. I den type lavtryk, der rammer Danmark, forekommer de kraftigste vinde typisk syd for lavtrykket. Nordjylland  ’slap’ derfor med en hård middelvind, krydret med vindstød af stormstyrke. Som en stærk kontrast nåede man ved Vadehavet et godt stykke over orkan i vindstyrkerne. På Rømø blev der målt en middelvind på 38,1 m/s med vindstød, der susede op på utrolige 51,4 m/s. Men ved disse vindstyrker gik vindmåleren i stykker. De faktiske vindstyrker har derfor været endnu kraftigere. Andre steder i landet blev også ramt af vindstød langt over orkanstyrke.

Beaufort-skalaen

Beaufort-skalaen for vindstyrkerne.

Decemberorkanen havde da også den danske vindrekord, indtil orkanen ’Allan’ ramte Danmark i oktober 2013 med en højeste målt middelvind på 39,5 m/s og vindstød på 53,5 m/s. Men hvis vindmåleren ved Rømø ikke var blæst i stykker under Decemberorkanen, er det muligt, at rekorden havde bestået.

 

De kraftigste vindstød i m/s

De kraftigste vindstød i m/s målt under Decemberorkanen. Grafik: Mikael Scharling.

De kraftigste middelvinde

De kraftigste middelvinde i m/s målt under Decemberorkanen. Grafik: Mikael Scharling.

Vandstandsrekorden i Vadehavet kunne have været slået

DMI varsler om forhøjet vandstand i Vadehavet, hvis vandstanden forventes at komme over 2,4 m over normal vandstand (Dansk Vertikal Reference 1990). Under Decemberorkanen nåede vandstanden i Ribe op på 5,12 m, og herefter brød vandstandsmålerne ned. Så virkelighedens vandstand kan være kommet lidt højere op.

I Vadehavet har tidevandet også stor betydning for vandstanden - der kan nemlig være op til knap 2 meters forskel mellem astronomisk lav- og højvande. Der er 12 timer mellem hvert høj- og lavvande. Decemberorkanen ramte heldigvis ikke samtidigt med astronomisk højvande. Var dette sket, var vandstanden kommet 1-1,5 meter højere op og dermed potentielt været endnu højere end under Den Store Mandedrukning, der ramte i Vadehavet den 11. oktober 1634 med en vandstand oppe på rekordhøje 6,12 meter.

Ingen stigning i antallet af klasse 4-orkaner eller orkanagtige storme

Decemberorkanen skrev sig ind i historiebøgerne som en ’landsdækkende’ klasse 4-orkan på DMI´s stormliste. Klasse 4 er den øverste kategori på stormlisten, og for at nå derop skal to betingelser være opfyldt. Middelvinden skal være på over 28,5 m/s, og derudover skal mindst 10 % af landet have oplevet disse vindstyrker. Er 10-30 % af landet berørt af disse vindstyrker, siger man, at orkanen/ den orkanagtige storm er regional, og er mere end 30 % berørt, betegnes den som ”landsdækkende”.

DMI´s stormliste går tilbage til 1891. Det fremgår, at vi ikke har haft en ’landsdækkende’ klasse 4-orkan/orkanagtig storm siden Decemberorkanen.

Decemberorkanen var lærerig

Orkanen udviklede sig over et område med relativt mange meteorologiske målinger i modsætning til, hvis den havde hærget ude over Nordatlanten. Decemberorkanen gjorde derfor forskerne klogere på eksplosive lavtryks dynamik, og i kølvandet blev DMI´s vejrmodeller endnu bedre til at forudsige dannelsen af hidsige lavtryk. Derudover blev DMI´s måde at udsende varsler på ændret. Alt dette kan du læse mere om her.

Af Jesper Eriksen
3. december 2019

 

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Tidligt 'forår' sender pollen på rekordkurs

26. februar 2021. Milde ’forårsvinde’ fra syd har sendt pollentallene på himmelfart, og mængden af elle-pollen har netop overgået det tidligere rekordår fra 2019 med hele 25 %. DMI har med hjælp fra Astma-Allergi Danmark og vagthavende meteorolog et bud på, hvordan pollensæsonen fortsætter de næste par uger. Og det er ikke just godt nyt for dem, som plages af elle-pollen…

Stærk profil bliver videnskabelig leder af Danmarks Nationale Center for Klimaforskning

26. februar 2021. Oversvømmelser, skybrud, hedebølger… fremtidens klima bliver mere ekstremt. Den anerkendte professor Eigil Kaas, skal nu stå i spidsen for at gøre os klogere på vores klima, når han den 1. marts 2021 tiltræder som ny videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI. For klimaforskning er en grundsten, når vi skal finde løsninger til, hvordan vi tilpasser os fremtidens klima med hyppigere voldsomme vejrhændelser.

Februar og vinteren 20/21 indtil nu

16. februar 2021. Marts nærmer sig med hastige skridt, og kalendervinteren er ved at være slut. Med solidt vintervejr i frisk erindring, kan man fristes til at tro, at vinteren har været kold i år, men spørger man klimatologen, får man et lidt andet svar.