ForsideNyhederVirkelighedens 'The Rain' har også hemmeligheder

Virkelighedens 'The Rain' har også hemmeligheder

I dag har den nye dansk co-producerede serie 'The Rain' premiere på Netflix. Plottet inkluderer en giftig regn, som dræber de fleste mennesker på Jorden. Kun få og nu stærkt pressede individer overlever. På DMI var vi ikke bekendte med, at regn kunne have en så direkte sundhedsskadelig effekt. Vi ved dog meget andet om regn - her kan du læse om ti af tingene.

1. Regn starter som sne
I de højder, hvor nedbøren opstår, er det stort set altid frost. Derfor starter regn ofte som sne. Mens sneen falder, stiger temperaturen i luftlagene dog, og er luften nær jordoverfladen varm nok, smelter sneen og bliver til regn. Det sker dog ikke umiddelbart, men kræver et 'varmelag' på mindst 500 m, før al sne er blevet til regn. 

2. Regn falder med cykelhastighed
Det er ikke alle dråber, der falder lige hurtigt. Den maksimale hastighed, en dråbe kan få, er den, hvor tyngdekraften er lige så stor som vindmodstanden. Her er dråbens acceleration nul, og dermed øger dråben ikke sin fart yderligere. En stor dråbe med en diameter på 5 mm falder med ca. 32 km/t – det er omtrent samme fart som en hurtig cyklist har. En mindre dråbe på 3 mm falder med en hastighed på ca. 23 km/t.

3. Regnvejr har lugte
Når det regner, bliver vi bragt i kontakt med en række forskellige mildt duftende stoffer, som vi ellers ikke bemærker. Ozon (O3) findes i de højere luftlag og bliver bragt ned til os, når det regner. Undervejs i regnvejret hvirvles en type duftstoffer op, der hedder petrichor. De lugter lidt som forrådnede dyr samt plantemateriale og varierer alt efter, hvor det kommer fra. Når regnen ophører, kan man møde duften af geosmin, som er lugten af våd jord.
Kilde: Wikipedia

Regndråber bryder lyset og er dermed ophav til fænomener som regnbuen - og dobbeltregnbuen! Foto Karsten Jensen.

4. Der findes fossile regndråbeaftryk
Det var ikke kun dinosaurer, der kunne afsætte fossile fodaftryk til stor begejstring for eftertiden. I Sydafrika er der fundet 2,7 milliarder år gamle aftryk af regndråber i klipper. Aftrykkene er dannet ved, at regnen dengang er faldet på et område med blød vulkansk aske og derved har afsat mærker. Sådan aftryk kan fortælle forskere noget om, hvor længe vores planet har haft flydende vand, og hvor tæt vores atmosfære har været.
Kilde: Videnskab.dk

5. Isslag er også regn
For at isslag kan opstå kræver det, at der er et koldt luftlag ved jordens overflade og et varmere luftlag højere oppe. Regndråber falder ned gennem det varme lag og afkøles på den sidste del af turen til under 0 grader. Regnen når ikke at fryse på det korte stykke tid, men bliver først til is, når den rammer jorden. Isslag forekommer et par gange hver vinter og gør veje samt overflader spejlglatte og dermed farlige at færdes på. 

6. Det regner mest om efteråret
Efteråret er typisk den vådeste årstid. Det skyldes, at luften gennemsnitligt har den højeste relative fugtighed på denne årstid. Den relative fugtighed er luftfugtigheden angivet i % i forhold til den maksimalt mulige fugtighed ved den pågældende temperatur. Omvendt er den absolutte luftfugtighed et mål for mængden af vanddamp uanset temperaturen. Jo højere den relative fugtighed er - jo mere sandsynligt er det, at der dannes nedbør. Den fugtige efterårsluft opstår, når den vigende sol får sommerluften til langsomt at køle af, så den får et højt absolut indhold af vanddamp. 

7. Det kan regne med små dyr
Der er en lille risiko for, at regn kan indeholde især vandlevende dyr. Det er et sjældent fænomen, som opstår ved, at en hvirvelvind dannes over f.eks. et vandhul. Mindre dyr som små fisk kan hermed blive suget op, transporteret med vinden væk fra deres vandhul og falde ned igen sammen med regnen. I 1894 skulle det i en by i England have regnet med haletudser, og i 2009 medførte en storm, at det i landsdelen Ishikawa i Japan regnede med elritser – en lille fiskeart.
Kilde: National Geographic

Regn er godt, men meget regn er ofte knapt så godt.

8. Regn er ikke bare vand
Egentlig er regnvand destilleret vand og dermed meget rent. Men vandmolekylernes iver for at fortætte sig om partikler gør, at regn indeholder meget andet end blot vand. De andre partikler er ofte støv, pollen og mikroskopiske saltkrystaller. Regn optager desuden kuldioxid fra luften. Kuldioxiden reagerer med vandet i dråber og danner kulsyre. Derfor er 'ren' regn svagt surt. Regn forurenet med f.eks. svovldioxid eller nitrogenoxider kan dog blive meget surt. Kommer pH'en under 4,5 taler forskerne om 'syreregn'.

9. Regn falder tættest i varm luft
Varm luft kan indeholde mere fugt end kold. Hvis luftens temperatur er 0 grader, kan den maksimalt indeholde 4,85 g vand pr. m3, mens luft på 30 grader kan indeholde op til ca. 6 gange så meget vand - nemlig 30,11 gram pr. m3. Det er derfor, det er om sommeren, vi oplever skybrud og større regnmængder på kort tid. Skybrud optræder meget lokalt og er defineret ved, at der falder over 15 mm regn på 30 min.

10. Regndråber har ikke dråbeform
De interne kræfter i regndråber forsøger at gøre dem kugleformede. Alligevel er det kun små dråber, der er runde, mens større dråber er flade. Det skyldes, at i små dråber er det de interne kræfter, som dominerer. I store dråber mindskes kraften, og det giver luftmodstanden mulighed for at trykke dråben flad som en pandekage. Regndråber kan have en diameter fra 0,5 til 9 mm. Det er kun, når vanddråben hænger fra en fast genstand, som tutten på din vandhane, at den bliver dråbeformet.

Forstil dig mellemstore regndråber på 3 mm i diameter. De indeholder hver godt 14 mikroliter, så for at få et glas vand (0,2 liter) skal du blot samle 14.147 af dem.

Af Lærke Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 4. maj 2018

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Mikrober, planter og permafrost – klimaforandringer truer arkæologiske fund i Grønland

24. september 2020. Klimaforandringerne skader arkæologiske materialer i Grønland. Et varmere klima giver bedre forhold for bakterier, mere plantevækst og mindre permafrost – og det truer bevarelsen af steder med arkæologisk værdi.

Kulderekord på Grønland bekræftet

23. september 2020. Minus 69,6 grader celsius er den koldeste temperatur nogensinde målt på den nordlige halvkugle. Rekorden i Grønland blev sat d. 22. december 1991.

Næstlaveste havis-udbredelse i Arktis

22. september 2020. Det har været smeltende varmt i store områder i Arktis i år, og isudbredelsen for denne sæson ender på en klar andenplads fra bunden. Ifølge DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er der klart mindre havis end i 2007, 2016 og 2019, som ellers har delt andenpladsen indtil nu, mens 2012 fortsat står med den kedelige rekord, som året med mindste isdække i Arktis siden slutningen af 1970’erne.