ForsideNyhederSå stiller vi tilbage til normal tid

Så stiller vi tilbage til normaltid

Natten til søndag den 29. oktober 2017 stiller Danmark tilbage til normaltid. Det samme gør stort set hele resten af Europa.

Søndag slutter sommertiden i Danmark og store dele af Europa. Dermed skal vi stille klokketiden tilbage til normaltid. Normaltid er også det mange kalder vintertid.

Mere præcist så bliver klokken 03.00 søndag nat til klokken 02.00 søndag nat. Fra søndag bliver det altså tidligere mørkt om aftenen og tilsvarende tidligere lyst om morgenen. Faktisk skal vi helt hen til den 27. november, før det igen bliver lige så sent lyst, som det gør dagen før sommertiden slutter; altså lørdag den 28. oktober.

Sådan gør du

Du skal stille uret én time tilbage, men det kan give 'kuk i klokkeværket'. I praksis skal du, for ure med slagværk, i stedet stille uret 23 timer frem - de kan nemlig ikke stilles baglæns. Alternativt skal slagværksurene stå stille i en time, men så glemmer man dem, og resultatet bliver, at de senere på dagen skal stilles flere timer frem for at komme til at passe.

Nogle digital ure skal også stilles 23 timer frem, mens de radio- og satellitstyrede ure + digitale enheder normalt selv klarer omstillingen midt om natten uden din indsats.

Også i vores egen verden

"På dmi.dk har vi gjort et stort arbejde for at oversætte den fælles internationale meteorologi-tid - UTC - til hhv. dansk sommer- og normaltid (vintertid)", fortæller Jacob Brock fra DMI's udviklingssektion.

"Det får den konsekvens, at alle observationer natten mellem lørdag og søndag så at sige 'flytter sig en time' i forhold til, hvad vi er blevet vant til over sommeren".

Også produkter påvirkes, fordi DMI's vejrmodel fortsætter med at køre efter den internationale meteorologi-tid.

Frem og/eller tilbage???

Når vi ikke blot flytter alle observationer og produkter, så de forekommer på samme klokkeslæt både til normaltid og sommertid, så er det på grund af det såkaldte synoptiske princip. Det har i mange år været et bærende princip for meteorologiske målinger verden over.

Det synoptiske princip går ud på, at de vigtigste meteorologiske parametre - så som lufttryk, temperatur, fugtighed og vind - måles samtidig og efter samme retningslinjer over hele Jorden otte gange i døgnet (00, 03, 06, osv. UTC). Hver gang får man således et øjebliksbillede af atmosfærens aktuelle tilstand, der dækker hele kloden.

Danmark overgår til sommertid natten til den sidste søndag i marts og tilbage til normaltid (vintertid) natten til den sidste søndag i oktober.

Forvirret? Så husk, at det eneste du egentlig behøver er at sætte uret én time tilbage, inden du går i seng lørdag aften, og så ellers blot benytte dmi.dk som du plejer.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 27. oktober 2017.

Den globale brug af sommertid. Blå områder benytter nordlig halvkugle-sommertid, orange områder benytter sydlig-halvkugle-sommertid, lysegrå områder har på et tidspunkt benyttet sommertid, men er gået bort fra det, og mørkegrå områder har aldrig benyttet sommertid. Grafik TimeZonesBoy, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=17593495

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.